Bådmuseet

Øhavets Smakke- og Naturcenters udstilling fortæller det Sydfynske Øhavs natur- og kulturhistorie. Udstillingens omdrejningspunkt er sejladsen mellem de mange øer i området. Her er sjov og spændende formidling til både børn og voksne.

Her er udstillet smakkejoller, pramme og fiskerjoller som har været anvendt i hele Øhavet gennem århundreder. I vores rørebassin, værksted og andre sjove aktiviteter kan børnene slå sig løs og opleve på deres måde.
Udstillingen giver et godt indtryk af sejladsen og livsvilkårene på de små Sydfynske øer.
Foruden de udstillede både, fortælles også om de sidste års arkæologiske udgravninger på Strynø, hvor nye kulturhistoriske vinkler blev føjet til.
Smakkecenterets Udstilling har eksisteret siden 1993, og der udstilles i samarbejde med Langelands Museum.
N.B.: Denne side er under opdatering, da naturen nu har fået en stor plads i den nye udstilling.

Strynø Mølle (se også Strynø Mølles hjemmeside)
I 1832 fik godsejeren kgl. tilladelse til at opføre en mølle på Strynø. Den skulle have mel- og skalkværn og svare afgift af dem. Møllebyggeren kom fra Ærø og mod at få fæstebrev på anlægget og bestillingen forpligtigede hans sig til at have møllen færdig inden 1. november 1835.
Møllen blev anbragt , hvor den ligger nu pga. vindforhold, men også fordi der her var let til transport over vandet til andre øer i øhavet.
1855 stod mølle og gård udbygget i den skikkelse, som billedet viser
Oprindeligt var møllen stråtækt; men det er senere udskiftet med tjærepap. Ligeledes var den oprindelige mølle ikke udført med krøjetøj (vendeværk) og selvsvikning (indretning med vægtbelastede klapper på vingerne til at regulere vindpresset og opnå en ensartet gang.
Under stormfloden 1872 og igen i 1904 blev møllegården sat under vand og gården blev flyttet til Møllevejen 28.

Her er mere historie fra Strynø Mølle

Strynø Kirke
Åben fra morgenringning til aftenringning.
Opført i 1867.
Våbenhuset (tårnets nederste stokværk) er eneste levn af den gamle kirke fra 1589.
Altertavlen er malet 1881 af marinemaleren J.E.C.Rasmussen, Marstal, og forestiller Jesu forklarelse på bjerget.
Prædikestolen, et renæssancearbejde fra 1618, stammer fra den gamle kirke.
Døbefonten er af Nexø-sandsten og udført af Thorvald Larsen 1936.
I kirken hænger tre kirkeskibe: "Trefoldigheden" fra 1790, "Strynø" fra 1869 og "Nielsens Minde" fra 1880. De to sidste er lavet af strynboer.
Med sine 280 siddepladser er kirken meget rummelig.Kirkegårdens gravsteder er, som på andre sydfynske småøer, meget små - de såkaldte "ø-gravsteder".

Læs mere om ... Strynø kirkes historie og inventar

Majtræet
I landsbyer og købstæder over store dele af Europa har man haft "festen for sommerens komme" som en af de årligt tilbagevendende begivenheder - og i mange forskellige udformninger.
Fra middelalderen var det en udbredt skik, at man i skoven hentede et friskt, grønt træ og slæbte det med sig tilbage. Det løv- og blomsterbesmykkede indtog med majtræet i landsbyen er den indlysende årsag til vårfestens mest udbredte navn: at ride sommer i by. Hjemme i landsbyen rejstes træet på en central plads og pyntedes. Derefter red man rundt i optog, med musik foran, til hver eneste gård, hvor man lod sig beværte. Imens afsang man "Majvisen".
Strynø har aldrig været velsignet med en skov, hvortil man kunne ride ud og vende hjem med et vårgrønt træ. Men på den åbne plads midt i Strynø By skal der have stået en stor, gammel bøg, der tjente øboerne som majtræ. Strynøs majbøg forsvandt omkring midten af forrige århundrede, idet majbøgen væltede i en storm.
Det forlyder, at mangelen på et majtræ i 1868 klaredes af fire strynske forgaster på fregatten "Jylland", hvorfra de skal have organiseret en fortop eller en anden mastestang som skulle være ført til Strynø for der at blive opsat som øens første majstang. I den første tid skal majtræet have stået direkte nedgravet i an dyb grube fyldt med store sten.
Omkring århundredeskiftet valgte strynboerne den mest praktiske måde, kendt fra flagstængerne, med en jordgravet sokkel, hvortil majtræet boltes fast.
I midten af 1800 tallet blev det overdraget til de unge at tage vare på majtræet.
De unge stiftede Strynø Majtræsforening.
Når majtræet tages ned sker det om mandagen to uger før det skal rejses igen.
Majtræsforeningen er vært ved en forfriskning til alle og "pudsningen2 af majtræet udbydes i en form for øjeblikkelig licitation eller "omvendt auktion", om man vil: den der byder lavest får æren og tjansen.
Aftenen før selve majtræsfesten samles majtræsforeningens bestyrelse med koner til binding af kranse og topbuket.
Rejsningen af majtræet foregik om søndagen indtil engang i 1970'erne, hvor det blev forlagt til om lørdagen.

Læs mere om majtræet her