| Strynø får ny færge! |
Endelig - og efter lang tids nølende tavshed i kommune og hos borgmester kan det endelig fastslås, at den gamle færge mellem Rudkøbing og Strynø får sig en ny afløser. Det er indenrigs- og socialminister Karen Ellemann der har sendt 36 millioner kroner til Langeland. Godt nok koster en ny færge alt inklusive 48 millioner, men selv om der altså umiddelbart mangler 12 millioner kroner, skal kommunen ikke hive dem op af den slunkne kommunekasse. Langeland får nemlig 75 procent af de 36 millioner betalt til en ny færge, og resten kan kommunen låne sig til, for der er automatisk låneadgang til nybygninger af færger. På Strynø er der glæde over at få en ny færge. Strynboen er 43 år gammel, men en stabil gammel svend. Når andre færger giver op for storm, høj- eller lavvande, dapper Strynboen troligt videre. Med en ny færge bliver det også muligt at ændre sejlplanen. På Strynø er der stort behov for en aftenfærge. I årevis er den sidste færge sejlet fra Langeland kl. 17.25, og det giver altså ikke mulighed for at nyde en tre retters menu hos vennerne, gå i biffen eller deltage i forældremøde på den kommende Ørstedskole. POUL HENRIK HARRITZ |









Strynø får ny færge!
Endelig - og efter lang tids nølende tavshed i kommune og hos borgmester kan det endelig fastslås, at den gamle færge mellem Rudkøbing og Strynø får sig en ny afløser.