Vikinger træffer vikinger på Strynø |
Tirsdag den 16. juli 2019 afholdte Vikinggruppen Stryn det aller første vikingtræf på Strynø. Det er kun 3 måneder efter at foreningen blev stiftet. Vi havde annonceret rundt omkring i det Fynske land med presse meddelelser og plakater og der var rigtig mange der fandt vejen til færgen, så mange at to afgange måtte afvise interesserede.
| 
| Dagen før ankom 16 vikinger fra fastlandet og satte sine telte op på Øhavets Smakkecenter. | 
| På selve dagen, godt over middagstid, lagde museumsskibet Labydragen til ved sydkajen. Den smukke kopi af vikingeskibet fra Ladby sejler på togt i det sydfynske øhav. Besætningen bestod af 20 friske søfolk og så havde de følge af en slæbebåd som have to mand ombord. De ankom for årer men havde brug for hjælp til at krydse farvandet fra Rudkøbing til Strynø. De var trætte efter en hård tur mandag og vinden var svær at gennemskue. Sejlet kom derfor slet ikke op tirsdag. | 
| Græsplænen foran shelteret på Smakkecenteret gav plads til 6 flotte telte, to af dem var håndsyet i ren uld. Dagen igennem kunne publikum følge forskellige aktiviteter som feks pil og bue mageri, plantefarvning, forarbejdning af uld, Rune-ridsing, nålebinding, brikvævning og væv på en autentisk model af en opstad væv, hvor der fulgte en detaljeret forklaring, så folk kunne få et indtryk af håndværkets betydning. | 
| En pandekage med brændenælder og suppe ved bålet var vældig populært. Det hele var farverigt, smukt og stemningsfuldt. Hele gruppen af vikinger og søfolk spiste til aften en menu inspireret af de oplysninger man har om vikingernes kost. En aperitif af fladbrød med rygeost, en god røget skinke med sennep, flæskesteg marineret med øl og mjød og som tilbehør en spidskål salat med skyr og krydderurter. Desserten bestod af skyr med honning, bær og hasselnødder. | 
| Vi takker besøgende, beboerforeningen, Smakkecenteret, Brugsen, Mettes most, Vibeke Sybrandt, XL og Turistkontoret i Rudkøbing. Det var det hele værd og vi håber at vores lille forening kan vokse, og at begivenheden kan have inspireret nogen til at blive nysgerrig og måske få lyst til at deltage i foreningens aktiviteter hele året. Vi fordyber os i håndværk, skaber-glæden er stor og der er masser af inspiration at hente hos alle de dygtige vikinger rundt omkring i landet, som virkelig forstår at formidle Skandinaviens historie i perioden fra år 790-1050 på små og store markeder. Temaet vikingetid er utrolig populært over hele verden.
Meld dig gerne ind i foreningen, enten som aktiv eller støttemedlem for 100,00 kr pr år. Henvendelse på
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
. Man spørger ikke et barn om man leger viking, man er viking! | Tekst: Thirild Nørgaard, foto Strynø Vikinggruppe (Retur til oversigt) |
|
|