| Strynøforfatter får ros for debutroman |
|
Den 39-årige forfatter Signe Schlichtkrull fra Strynø høster stor ros for sin debutroman "Fogeden", der netop er udkommet. Politikens anmelder, Lise Garsdal, skriver, at Signe Schlichtkrull "taler klogt og klart de hjemløses komplicerede sag i moden debutroman", og roser "den tematisk fokuserede og yderst overbevisende debutroman".
Bogen handler om en pantefoged og hendes kontakt med det liv der ligger på kanten af Velfærdsdanmark. "Som en formildende gestus fra forfatterens side triller en barnevogn, der er fyldt med andet end øller og skrammel, gennem romanens sidste sider. Selve symbolet på håb? I Schlichtkrulls ubillige udlægning nok tvivlsomt og spagt, men dog et håb. for det er det hun kan, Schlichtkrull, balancere mellem det trist troværdige og det muntert overraskende. Ikke ueffent, når man vil beskrive livet selv", slutter Lise Garsdal. Bogen "fogeden" er udkommet på Samlerens Forlag.
. |









Strynøforfatter får ros for debutroman