Kalenderen

Se hele kalenderen

Alarmberedskab

Ring 112
ved brand, sygdom eller ulykke
link til mere info

sol1.jpg
Hjem Strynø-kalve på feriekoloni
Strynø-kalve på feriekoloni

ko1For en uges tid siden kom den lille ø, Strynø Kalv, for alvor til at leve op til sit navn. For da blev 17 Dexter-kalve fra Strynø sat i land fra kreatur-færgen, "Yrsa", på den lille ø. Her skal de i løbet af sommeren æde af det fede græs til gavn for naturen. Uden en afgræsning af de ubeboede øer og holme, så mistrives de naturtyper i øhavet, som sættes så højt. Og det er jo også bare en århundredgammel tradition, der fortsætter for moderne motor, at sætte kreaturerne ud og græsse på holmene. Det er vigtig naturforvaltning, men i sidste ende også til glæde for forbrugeren, der sætter tænderne i det økologiske ø-kvæg. Landmand, Niels Erik Hansen, avler både kvæg og får, og sammen med Shiva, driver han også købmanden på Strynø. Og i købmandsbutikken finder man da det lokale kvalitetskød, som ikke får lov til at ligge længe på hylderne. Efter sigende kan man tygge kødet med øjenvipperne og oven i købet smage udsigten. Mon ikke Strynø har den eneste købmand med egen lokal kødforsyning?

 

Strynø © 2008 - Webudvikling og CMS Wied Webdesign