Kalenderen

Se hele kalenderen

Facebook

Strynø er også på Facebook,
hvor du kan følge dagligdagen,
se billeder og læse meget mere.

Følg os også på Facebook ikon
(Nyt vindue)

smakke2.jpg

Alarmberedskab

Ring 112
ved brand, sygdom eller ulykke
link til mere info

Hjem
Velkommen til Strynø

Strynø ligger i det Sydfynske Øhav med færgeforbindelse til Langelands hovedstad, Rudkøbing. Strynø har både daginstitution, skole, købmand, kirke, erhverv og et hav af foreninger. Her bor vidt forskellige mennesker, som sammen udgør et aktivt fællesskab. Har du lyst til at vide mere om Strynø kan du surfe på vores hjemmeside, og er det slet ikke nok så tag en tur med MF Strynø. Det tager kun 29 minutter. Måske bliver du også hængende...?
så .... Velkommen til Strynø
Her kan selv mindre børn nyde friheden ved selv at kunne cykle til alting. Her leger børn og løber ud og ind hos hinanden. Her nyder fastboende og turister at gå ture både i byen og på landet. Det er skønt, at der stadig er et miljø, som ikke er domineret af travl trafik.
Derfor – kære bilist traktorførere, håndværkere og andre besøgende:
Tag hensyn – sæt farten ned, kør efter forholdene - og husk at køre i god tid til færgen.
Så der er plads til os alle på Strynø     
Hilsen Beboerforeningen

Smittefaren er IKKE ovre endnu, tværtimod.
Husk! at der
skal bæres mundbind for at benytte færgeoverfarten og hos købmanden.
Det samme gælder ved besøg på Strynøs spisesteder.
Vigtig information vedr. Strynø og begrænsningen af smitte!
  klik her og læs mere.

VIGTIGT: Strynø færgen skal i dok fra mandag d. 3 maj til og med fredag d. 7 maj 2021. Berta K sejler som afløserfærge og medtager kun cykler og små pakker.
Berta K ligger til ved midt molen i Rudkøbing.

Forsidens artikler: Seneste opdatering:

Årets store klargøring af Smakkecenteret.
Bosat på Strynø i over 40 år

Hjemmefødsel og jordemodervæsen

*Tidligere artikler (arkiv)

01.04.2021 Aktivitetskalenderen
03.04.2021 Boligmarked
22.03.2021 Forsiden
Folderen om Strynø kan læses (downloades) her (åbner i nyt faneblad)



Årets store klargøring af Smakkecenteret.
Vintersæsonen rinder ud og forår og sommer står for døren med årets åbning af Smakkecenteret. Så gennem fællesmail troppede en snes frivillige strynboer samt nogle venner op for at give sit besyv med til ø-fællesskabet.

Vi startede udendørs klokken 10 med en hurtig kop afstands-kaffe/te, hvor opgaverne blev fordelt, og så gik alle ellers i gang med arbejdet.

Alle holdt sig lige fra starten i aftalte adskilte grupper på højest fem og benyttede flittigt håndspritten. De enkelte i en gruppe blev dog hurtigt spredt på Smakkecentrets store arealer.


Sidste sæson havde jo givet sine slidmærker af brugen, og støv og edderkopper har brugt lukketiden til at sætte sine spor i udstillingen. Så her blev der vasket af, støvsuget og vasket gulv.


Udendørs holder bevoksningen sig heller ikke tilbage, så flere læs store grene blev kørt væk sammen med diverse oprydnings skrammel. Shelteret blev gjort klar og fik sin årlige gang olie på træværket. Samtidig med alt dette blev joller kørt frem.


Campingområdet trængte til at blive ryddet op og få fornyet gyngerne blandt andet med et nyt bildæk.  "Slyngelstuen" og campingkøkkenet bar også præg af sidste års brug og en lang lukket vinter, så her blev der også gjort flittigt rent og køkkenet fik en gang ny maling.

Da middagen nærmede sig, holdt alle en udendørs pause ved de mange borde, hvor vi fik en portion af Monicas delikate varme suppe med Johns hjemmebagte brød. Efter endnu et par timers arbejde, var der så endnu en kaffepause, hvortil vi fik Susannes lækre kærnemælkshorn.
Tekst: Arne Ramhøj. Foto: Paul Clay

(Retur til oversigt)


 
Bosat på Strynø i over 40 år

Hør Strynøs forhenværende sognepræst og provst for Langeland og Strynø Knud Nielsen fortælle om Strynø,  sit liv og embede, og som tilflytter på Strynø gennem nu 43 år.

Interviewet er lavet og bragt af Sydfyn TVs kulturmagasin.


Se også linket: Kulturmagasinet med tidligere læge på Strynø, Kirsten Havemann

(Retur til oversigt)

 
Hjemmefødsel og jordemodervæsen
Ambulancehelikopteren blev tilkaldt, men fødslen var så fremskreden, at Daffy & Sigurds lille pige blev født hjemme i Mettes seng på Korsvejen 9. Det er første gang i mere end 40 år, at en strynbo er kommet til verden på øen, som før i tiden havde bosiddende jordemoder.

..
Af en folketælling fra 1801 fremgår det, at der er på det tidspunkt er en bosiddende jordemoder på øen, Maren Christensdatter. Senere, i 1823, lader Sognet opføre en ejendom på Kirkevej 9, som stadig i daglig tale kaldes “Jordemoderhuset”. Her bor øens skiftende jordemødre frem til 1948. Den sidste jordemoder på øen hed Inge Mathiesen. Hun praktiserede frem til midt 1950’erne hvor fødselstallet var dalet så tilstrækkelig meget, at der ikke længere var basis for en herboende jordemoder. På det tidspunkt var der ca. 450 fastboende på Strynø.

Situationen var åbenbart værd at give en bemærkning med på vejen, for på Lokalhistorisk Arkiv findes et udklip fra Horsens Folkeblad fra 1956 med følgende tekst (uddrag):

På Strynø fødes næsten ingen Poder,
den Ø er ingen frugtbar Plet!
Forgæves venter Øens Jordemoder,
og nu er hun omsider blevet træt.
Hun kender alle - det gør Folk på Øer,
Og ved at der er Ingenting på Vej,
blandt øens Koner - og ja, Øens Møer -
der er der næppe en der venter sig.

- gå selv en tur på lokalhistorisk arkiv og læs resten af teksten!

Horsens Folkeblad havde ikke helt ret. Der bliver stadig født børn på Strynø, sandt nok ikke i et omfang der kan bære en jordemoderstilling, men små strynboere kommer dryppende til med jævne mellemrum. 13 de seneste 7-8 år, og her på øen er det ikke så ringe endda. To er en årgang, 3 er en stor årgang.

Tilbage til Korsvejen 9 hvor strynboerne samledes i ugen efter med flag og velkomstsang. Ikke ved færgen som vi plejer når et lille my bæres fra borde for første gang, men på gårdspladsen på åstedet. Tillykke til Daffy & Sigurd - og hjertelig velkommen til det lille my.

(Tekst: Rie Aagaard, foto: Paul Clay)
(Retur til oversigt)


 

Strynø © 2008 - Webudvikling og CMS Wied Webdesign