”Mit første møde med Strynø var en højsommerdag i 2013. Færgen dengang var den gamle færge Strynboen, og jeg stod på dækket sammen med en masse turister. Jeg skulle besøge en veninde som bor her fast i sommer halvåret. Jeg havde mistet min mand, og da krisen var forbi stod jeg rask og alene, og min veninde sagde: ”Kom her og besøg mig”. Hun hentede mig på havnen og vi trak cyklerne op af Brovejen, og jeg syntes her var så smukt. Byen er så hyggelig, med smukke, velplejede huse og små snoede gader. Jeg gik og tænkte: ”Kan jeg mon bo her?”.

Fjorten dage senere kom jeg tilbage og så på huse. Tog hjem til Hjørring og solgte mit eget. Jeg var en overgang i tvivl om huset skulle ligge ved vandet eller i byen, men valgte byen af fornuftige grunde, det sociale liv, afstanden til færgen og købmanden osv.”

Birgit flyttede til i januar 2014 og har ikke fortrudt et øjeblik. ”Du må gerne kalde det forelskelse for det var det”, siger hun til mig da jeg interviewer hende.

Birgit er vokset op i den svenske skærgård, og har også som voksen levet i små overskuelige samfund og vidste at hun trives med det. Også nærheden til vandet, og at Strynø har både hjemmepleje, akutteam og helikopterbetjening var betydningsfuldt for beslutningen. ”Og så mødte jeg bare så mange søde, venlige og imødekommende mennesker”, fortæller hun.

Forestillinger om livet på Strynø?

Birgit drev et galleri i Hjørring, og havde bestemt at det skulle med til Strynø. I starten gik tiden med at etablere Galleri Tegn på Møllevejen 6A, og ligeså stille finde sin plads på øen. ”Jeg havde ingen ambitioner andet end at glæde mig over livet. Jeg tænkte, at jeg måtte tage det stille og roligt, og være imødekommende”.

Birgit havde fået fortalt at der er mange aktiviteter, og at man ofte bliver spurgt om deltagelse i dit og dat. ”Men jeg havde ikke troet det var SÅ meget”, fortæller hun og fremhæver, at man også kan vælge at sige nej tak og tage sig tid alene.

Hverdagen på Strynø

”Jeg bruger mindst halvanden time dagligt i naturen, hvor jeg vandrer med mine hunde. Holder øje med hvad der sker, møder folk eller nogen kommer forbi. Og så bruger jeg de tilbud der er her, foredrag, nørkleaften, filmaftener osv. Jeg har også været barnepige og vil gerne være en del af bedsteforældrekorpset.”

Vi kommer til at tale om at være tryg. Her fortæller Birgit om den tryghed der er ved at bo her. At det betyder uendelig meget at være ubekymret i forhold til andre mennesker. At døren står ulåst og at man møder mennesker i mørket uden at blive bekymret. ”Jeg er jo en ældre dame” siger hun og smiler.

(Retur til historier fra Strynø)