lasse-agnete_204_tbn.jpg

Alarmberedskab

Ring 112
ved brand, sygdom eller ulykke
link til mere info

Hjem
Mere om TV2 Fyns fællesskabskonkurrence

Husk at sende SMS : FYN 8 til 1272

Fantastiske fællesskaber
Kære alle nominerede fællesskaber, her får I seneste nyt om kampagnen og konkurrencen FANTASTISKE FÆLLESSKABER <- klik her.

Mangfoldighed og menneskeligt overskud strømmer fra i dag ud fra TV 2/Fyn, hvor den fælles kampagneside nu er aktiv på www.tv2fyn.dk/ff < -klik her og se videoerne.

Tak for jeres indsats i forbindelse med produktionen af de små portrætfilm om jeres fællesskab. Filmene nu er klar, og SMS-afstemningen er sat i gang via kampagnesiden.

TV 2/Fyn præsenterer jer hver især de næste ti hverdage på TV 2/Fyns digitale nyhedskanal og i de regionale 19.30-nyheder på TV 2. Samtidig kører vi kampagne på Facebook, hvor vi også præsenterer jer hver især med et opslag. Alle bliver præsenteret i en på forhånd fastlagt rækkefølge på tv, og i omvendt rækkefølge på Facebook, og den samme procedure gælder i øvrigt i alle otte regioner i Danmark, som kører kampagnen parallelt. I dag præsenterer vi det fantastiske fællesskab i Bagenkop på tv, og We enjoy Vollsmose på Facebook. I er velkomne til at mobilisere delinger og andet i jeres netværk undervejs i afstemningsperioden, der varer frem til den 23. september.

Vinderen offentliggøres fredag den 28. september kl. 19 i forbindelse med en prisoverrækkelse på Ådalscenen i Gislev. Husk at sætte kryds i kalenderen. Vi glæder os til at se repræsentanter for jeres fællesskab, kom bare flere, det bliver relativt uformelt (og delvis udendørs).

Når den regionale vinder er fundet, og de 50.000 kroner er uddelt, bliver der som tidligere nævnt åbnet op for en landsdækkende afstemning. Vinderen fra den fynske region går videre og får chancen for at vinde yderligere 100.000 kroner i landsfinalen. Det hele kulminerer i en prisfest på Kulturværftet i Helsingør den 3. november, hvor TV 2/Fyn i et vist omfang vil være behjælpelige med bustransport frem og tilbage, hvis det ønskes.

Skriv gerne til mig, hvis I har spørgsmål. Held og lykke med afstemningen.

Med venlig hilsen

Martin Mulvad Ernst
(Retur til forsiden)

 

Strynø © 2008 - Webudvikling og CMS Wied Webdesign