Hjem Flyt til Strynø Bosætningsgruppen
Bosætningsgruppen

drageVi vil gerne være flere!!!!

Omkring år 1890 var Strynø den ø, bortset fra Amager, der var tættest befolket i Danmark. Øen var hovedsageligt befolket af søfolk. Nu er søfolkene væk, men deres hyggelige små skipperhuse står endnu. Og mange af husene, og gårdene udenfor Strynø By, er da også stadig beboet. Ikke længere af søfolk, men af folk med forskellig baggrund. Nogle er håndværkere, andre skolelærere, nogle akademikere, andre selvstændige erhvervsdrivende, nogle er landmænd, og endelig er der også efterlønnere og pensionister, der lever en aktiv tredje alder på Strynø. Nogle har levet det meste af deres liv på øen, mens andre er flyttet til.
I gennem en længere årrække er Danmarks yderområder blevet affolket. Dette gælder også i en vis grad de danske småøer. På Strynø har antallet af beboer ligget støt omkring de 200-220 de sidste 20-30 år. Og de sidste par år har Strynø oplevet en opblomstring af børnefamilier på øen, således at aldersgruppen 0-10 år udgør en langt større del af Strynø´s befolkning end samme aldersgruppe gør på landsplan. Vi tror, at den positive udvikling bl.a. er et resultat af at:

- Strynø er kendetegnet af et meget rigt foreningsliv, og der er et højt aktivitetsniveau året rundt.

- Strynø er begavet med mange daglige færge-afgange, som gør det muligt at pendle til fastlandet for at arbejde, og færgen lægger til i hjertet af købstaden Rudkøbing, hvor der blot er 20 min. kørsel til den større købstad, Svendborg.

- Strynø har en højt skattet skole, hvor eleverne går til og med 4. klasse og p.t. har skolen det højeste elevtal end længe set.

- Strynø har siden 2002 haft sin egen puljeinstitution, Skattekisten, der tilbyder pasning af vuggestue- og børnehavebørn. Og som det nyeste skud på stammen, så har Skattekisten etableret fritidshjem i tilknytning til skolen.

- Strynø har egen købmand, der har åbent alle ugens 7 dage

- Strynø har egen kirke og en på øen bosiddende præst

- Strynø er en perfekt ramme for fritidsinteresser som sejlads, fiskeri, dyrehold, havebrug, jagt, mv.

- Strynø har adgang til bredbåndsforbindelse

- Strynø har fire nybyggede ældrevenlige lejeboliger


Der bliver lagt meget frivilligt arbejde på øen, og der er konstant projekter i gang. Vi har brug for mennesker, der har lyst til at sætte deres eget præg på nærmiljøet og yde et stykke arbejde til fælles bedste. Dette, hvad enten det drejer sig om at male majstangen, få sat badebroen i vandet eller arrangere fastelavnsfest. Ikke at øen er et stort kollektiv, slet ikke,
men der er et fællesskab, som man kan nyde godt af i det omfang, man selv ønsker det.

Livstræet er et specielt Strynø-tiltag, som har til formål at give potentielle øboere mulighed for at afprøve ø-livet. I en gård midt i Strynø by, er der indrettet 3 gode lejligheder. De 2 bruges af Skattekisten. Den sidste er ledig til udleje. Og en af de nybyggede ældrevenlige boliger er også ledig til udleje. Men der er også flere attraktive helårsboliger til salg på øen.

Vi tror på, at vindene blæser til fordel for øerne. At det er værdier som tryghed, tid, interesse for sin nabo og nærhed til naturen, som folk efterspørger. Vi har dem alle.

På Strynø vil vi gerne have flere "legekammerater", unge som gamle, så vil du vide mere om dagliglivet på Strynø, så kan du kontakte en af nedenstående kontaktpersoner for en snak om aktuelle bo-muligheder, eller for en snak om ø-livet i al almindelighed.

"Du er velkommen til at ringe eller skrive til en af Strynboerne i Bosætnings-gruppen:


Eva Knudsen, 30358841 Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
John Sørensen, 50910345, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Mette Søberg. 60 68 41 01
Kjeld Tønder Hansen, 21232749, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Kirsten Havemann, 28348810, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Lise Thillemann, 60771339, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Paul Clay, 41429775, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Lone Anesen, 61 60 17 56, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Tjek gruppen "Flyt til Strynø"www.facebook.com

 

Strynø © 2008 - Webudvikling og CMS Wied Webdesign