Facebook

Strynø er også på Facebook,
hvor du kan følge dagligdagen,
se billeder og læse meget mere.

Følg os også på Facebook ikon
(Nyt vindue)

lamser204x153.jpg

Alarmberedskab

Ring 112
ved brand, sygdom eller ulykke
link til mere info

Hjem Arkiv
Tidligere artikler (arkiv)

Efterhånden som forsideartiklerne bliver arkiveret, vil de dukke op her i arkivet.
Der kan forekomme enkelte mangler på grund af omrokeringer, som redaktionen ikke har været opmærksom på, hvilket vi så beklager.

Rækkefølgen skulle i det store hele være en tidslinje bagud.



Strynø litteraturfestival for store og små
Onsdag, 12 Juni 2024 12:58

Traditionen tro, så afholder Strynø igen den årlige Litteraturfestival for store og små.

! Klik her for at se hele festivalbrochuren.
(åbner i nyt faneblad - kan downloades)

Litteraturfestival 2024



 
Stormflod på Strynø
Mandag, 20 November 2023 11:27

Stormflod2023

Da min svigerfar Harald Rubæk Hansen på sine gamle dage reciterede Henrik Ibsens digt: Terje Vigen – alle 43 vers – når jeg malede vinduer på Kærvej 1 (Strynø Toldkontrol 1904-1942), så tænkte jeg godt nok ikke frem til i lørdags, hvor vi herude på den sydøstlige ende af Strynø kom til at føle os på ’den yderste nøgne ø’. Eller rettere: næsten nøgne på det yderste af øen.
Stormflod2023Der var ikke meget, der tog af for vinden hele fredagen og natten til lørdag. Vi fulgte som alle andre i de berørte områder uafladeligt med i meteorologernes forudsigelser om vind og vandstand – de viste sig jo at være særdeles præcise, forudsigelserne – og kunne ved selvsyn konstatere, hvad det gjorde ved kysten rundt om på øen.
Vi havde hentet alt løsøre hjem fra stranden, flagstangen var lagt ned og bilen parkeret i respektfuld afstand fra evt. nedfaldende tagsten. Kort sagt vi kunne ikke gøre mere.
Fredag eftermiddag ved 15-tiden kørte vi ned til møllen, eller rettere næsten ned til møllen, for som ventet blev vejen pludselig til et mindre vandløb og cementbroen var helt under vand.

Vi fortsatte ned til færgelejet – færgen var jo lige ved at afsejle – for også at konstatere, at der skulle vi ikke helt ud i bil. Naturligvis sejlede m/f Strynø præcis til tiden.
Mon ikke vi lige tog en kop styrkende kaffe inden vi ved 16-tiden iklædte os alt, hvad vi kunne opspore af vandtæt beklædning, støvler og vanter og begav os ad stien hen til Smakkecentret og videre ud ad Grevebroen. Det var sådan set heldigt, at min seneste slankekur ikke havde virket, for så var jeg da fløjet op imod byen ganske uden hjælp.

Stormflod2023Var vandet steget? Ja mon ikke. Hele brovejen fra lossepladsen og ligeså hele broen stod under vand. Yukon og et par andre både flød højt, så den varslede ½ meters yderligere vandstandsstigning, så virkelig ud til at kunne flytte dem op PÅ havnen. Så galt gik det heldigvis ikke. Flydebroen på den nordre side lå og flød i flere stykker, men dog nogenlunde på sin plads.
Færgen anløb som planlagt, men så måtte der ellers tages utraditionelle midler i brug for at få de 3-4 passagerer sikkert på land. Broklappen så ud til at stå i en 45-graders vinkel og ikke som normalt ca. vandret og med dybt vand på havnen, var der kun et at gøre. Færgens traktor blev spændt for en fladvogn og alle blev kørt på tørt land ved lossepladsen. Kl. 16.45 sharp sejlede m/f Strynø tilbage til Rudkøbing, for at blive der, til højvandet var blevet normaliseret.
Forunderligt som naturkræfterne både skræmmer og fascinerer.

Lørdag formiddag havde vinden lagt sig og vandet var på vej tilbage, men på vores rundtur på egen matrikel og naboernes kunne vi se på ålegræsset, hvor højt det havde stået. Det må absolut være en 100-årshændelse. Jeg har i hvert fald ikke set noget lignende i de mere end 50 år, jeg er kommet på Strynø.

Stormflod2023Diget ved Kærvej 1 var forsvundet tillige med bevoksningen af bukketorn, som plejer at udgøre en uigennemtrængelig barriere. En masse sand/grus – formentlig fra diget – ligger nu, hvor vi plejer at slå græs for at komme til stranden. Det kommer nok til at vare en rum tid, før vi skal til det igen – slå græs der altså.
Ingen skader på hus eller udhus er at observere. Der blev bygget solidt i 1906, og det gamle Pederstrup æbletræ klarede også skærene, godt i læ, som det står, bag loen, og vi er en oplevelse rigere her på Strynø.

Tekst og foto: Stig og Helle, Kærvej 1

 
Keramikværksted er flyttet til centrum
Fredag, 21 April 2023 11:54

Årskrus

Det hvide hus med de hyggelige blå vinduer og den lille gamle lyseblå dør med 12-tallet på, byder dig indenfor.
I et hyggeligt rum med brændeovn, gamle trægulve og bjælker i  loftet,  finder du nu det lille lokale keramikværksted - No stress Pottery - på adressen søndrevej 12.
Hylderne er fyldt med kopper, krus, små skåle, snapseglas og meget andet spændende stentøj.

Keramikken er lavet af Majbrit Andersen i fordybelse og ro, i det lille hyggelige værksted. Under kærlig kontrol fra ægtefællen Lennart.
Han står for kontrol og overblik over regnskabet, samt har interesse i at støbe i keramik. Han støtter så godt han kan, i den daglige drift, når han ikke passer jobbet som handicaphjælper.

Pottemageri AntonMen det har ikke altid været ro, fordybelse og keramik i Majbrit og Lennart's liv. Tvært imod.
Før livet på Strynø var Lennart rustfri smed og Majbrit specialpædagog. Hun arbejdede i Nordjylland med voksne handicappede. Hun elskede det og brændte for det. Ja faktisk så meget, at hun brændte ud.

Stressen overtog alt i hendes liv. År med for lidt søvn, voldelige episoder på jobbet og for mange lange arbejdsdage, satte pludselig sine spor. Fra den ene dag til den anden kunne hun ikke længere huske. Hun kunne glemme, hvor hun var på vej hen i bilen, glemme at putte vaskemiddel i tøjvasken eller at starte den. Lennart var kørt sur i hverdagens hamsterhjul og trængte til at prøve noget nyt.
Keramikken blev hurtigt en del af Majbrit's terapi, den der gjorde, at hun igen kunne koncentrere sig.  

Men faktisk var det, det sydfynske øhav, der startede drømmen om keramikken. Drømmen om et dejligt og roligt liv, på en lille ø som Strynø.
Lennart havde i foråret 2019 inviteret på weekendtur, til det sydfynske øhav. Her mærkede de begge roen falde over dem. Naturen, de små huse og ikke mindst de få, men smilende og gæstfrie mennesker, de mødte. I en frisk bemærkning sagde Majbrit. "Jeg tror vi burde flytte hertil, jeg mærker en ro i min krop, jeg ikke har mærket længe" Lennart svarede “Øøh, okay, men hvad ville du lave her?” Svaret røg ud af munden: “keramik!"

Så Majbrit gik i gang med, at lære grundprincipperne i at dreje en kop, og hurtigt blev de begge forelskede i både keramikken og i Strynø. Lennart forelskede sig i at støbe tallerkener og skåle, og Majbrit i at dreje.

Pottemageri drejebænkDe købte huset på husmandsvejen 4 og flyttede med sønnen Anton til Strynø i sensommeren 2020. Her åbnede det lille værksted, med en aftale om, at der altid skulle være plads til en fridag i kalenderen, og at dagene i børnehaven ikke måtte blive for lange for Anton.

Det lille værksted blev dog hurtigt for lille og for langt fra centrum, så nu var værkstedet, groet ud af huset og flyttede derfor op til Søndrevej 12, hvor der nu også vil blive plads til kurser og workshops, om vinteren.

Her på Strynø og i det nye værksted, har de fundet ro fra fortidens stress. Kig forbi og mød dem i No StressPottery.

(Tekst og billeder Majbrit)

 
"Det gamle træ, oh lad det stå"... men ak!
Onsdag, 01 Februar 2023 13:17

1. februar 2023

Piletræ

2013 - før og efter kulingens rasen

2013

Saes Dam: I 2013 tog efterårets stormende kuling halvdelen, det vil sige bagsiden, af piletræet ved Saes Dam. Skaderne på træet var store; men da det var bagsiden af træet, så var det ikke så synligt fra vejen af.

Så skete det 31. januar 2023 kl. 16:20, at der igen var en stormende kuling, som fik resten af pilen til at vælte.
Træet ligger nu halvvejs i dammen samt i haven ved huset bagved. Det var et kæmpe held, at vinden ikke var i syd, for så havde taget på "Levinsens Hus" ikke kunne holde til det.

Der er tilsyneladende ikke sket de store skader på omgivelserne. Huset i baggrunden fik dog knækket en del af terrassens brædder; men taget undgik faldet og fik kun et par overfladiske skrammer.
Saes Dam med piletræet har hidtil været et yndet motiv for mangen en turist, nu må de desværre nøjes med dammen, frøerne og snogene.

2023 - før og efter kulingens nådestød

2023
Tekst og foto: Arne Ramhøj
(Retur til oversigt)


 
Litteraturfestival for store og små
Søndag, 01 Maj 2022 10:39

I år finder Strynøs egen litteraturfestival,  Litteratur for store og små, sted på øen for første gang, forhåbentlig som begyndelsen på en årligt tilbagevendende begivenhed, og tradition.  Det sker 24.-26.juni, fra fredag kl. 16.00 til søndag kl 15.00, og som titlen røber vil weekenden byde på besøg af populære forfattere til bøger for både børn, teenagere og voksne. Det bliver en festival, især målrettet børnefamilier, der har lyst til at tage på sommerlig udflugt til Årets Ø og samtidig møde yndlingsforfattere og høre god litteratur læst højt, og fortalt, ude i alt Strynøs smukke, grønne, og omkring bål på teltpladsen i den lyse sommeraften.

Både øens og festivallens størrelse og koncept betyder, at der i sagens natur bliver fokus på det hyggelige, intime møde og den nære dialog, publikum og forfatter imellem. Ligesom det i øvrigt også er, og fra begyndelsen har været tilfældet med Strynø Litterære Forenings populære forfatterarrangementer i vintermånederne, der har fundet sted månedligt siden 2018 og indtil videre haft flere end 30 populære forfattere på besøg, hos hvad mange af disse forfattere har kaldt Danmarks rareste publikum.

Vel mødt til sommerens festival!  Alle er hjerteligt velkomne, og Strynø er meget tættere på, end du tror

Tilmelding og billetkøb til Litteratur for store og små (enkeltarrangementer eller samlet festival) sker via henvendelse på sms 20700616, eller mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , mærket FESTIVAL.


(Retur til oversigt)

 
Årets Ø - bedømmelsesudvalget på besøg
Torsdag, 24 Marts 2022 12:00

Se to præsentationsvideoer fra TV2FYN og Radio Diablo.. klik her


Strynø har, som flagene viser, beboere fra hele verden.
På sedlen midt på billedet står der:
Vi er forskellige, men passer sammen.


Der blev serveret diverse specialiteter fra mange af de lande, der er repræsenteret på Strynø

Den 21. Marts stod en gruppe spændte strynboer klar til at modtage de 6 medlemmerne af bedømmelseskomiteen for Årets Ø, hvor temaet var: Fælleskab der driver lokal udvikling.
Der var planlagt fremvisning af ikke mindre end 8 forskellige fællesskaber, startende med modtagelsen af komiteen som vanligt, når en ny strynbo kommer til øen. Unge og gamle var mødt op med velkomstflag, smil og godt humør.
Strynboernes formål med besøget var at vise, hvad øen kan, nemlig at skabe rammerne for diverse fællesskaber på kryds og tværs af alder, køn og nationalitet. Strynø har altid haft sådanne fællesskaber, og det er netop disse der har reddet øen i modgangstider og sikret fremgang i opgangstider.
Højdepunktet for besøget var strynøbørnene præsentation af deres fælleskaber, blandt andet en fællesskabfrise, et puslespil, der afbillede flag fra de 19 nationaliteter, der findes på Strynø, og ikke mindst dans og musik. Derefter stod et en frokost klar med nartionalretter fra ikke mindre end 13 forskellige lande. Der blev snakket, hygget og fortalt om de mange formelle og uformelle fællesskaber under frokosten, så der var kun kort tid til et besøg hos ’Skattekisten,’ Strynø’s integrerede vuggestue, børnehave og skole-fritidsordning, samt et besøg hos Strynø’s spillende købmand, inden turen gik tilbage til færgen kl.15.20, hvor der blev vinket farvel.
Og nu venter vi spændt på resultatet som kommer i begyndelsen af April efter komiteen’s besøg på Femø og Fejø d. 28. Marts. 

Eva Knudsen (tv) fra bosætningsgruppen får en snak med Julie, som er en af vore Ukrainske flygtninge

Tekst:Kirsten Havemann , Foto: Paul Clay og Margaret Tønder Hansen

(Retur til oversigt)


 
Flygtninge fra krigen i Ukraine er nu ankommet til Strynø og flere er på vej…
Torsdag, 10 Marts 2022 13:10

Mandag aften var der møde i salen på Strynø Skole vedrørende muligheden for at huse flygtninge fra krigen i Ukraine. På daværende tidspunkt var både Andreas (præst) og Wojtek (købmanden) på vej mod Polen for at hente kvinder og børn hertil. 22 strynboer var mødt op, og fik i løbet af halvanden time vendt forskellige muligheder og en plan blev født.
Der blev nedsat en styregruppe som har det samlede overblik, og tre familier meldte sig i første omgang til at være kontaktfamilier for de tre grupper der allerede var på vej. Flere af øens turistvirksomheder og private tilbød ferielejligheder og feriehuse som bolig for flygtningene – kvit og frit. Senge, dyner, tøj osv. er indsamlet og fordelt efter behov.
Der er oprettet en konto hos købmanden som vores nye gæster kan benytte til indkøb – alle er velkomne til at sætte penge ind.
Vi forventer, at der i den kommende tid kommer flere til – Paul har overblikket så kontakt ham hvis du vil vide mere eller gerne vil bidrage. 

Tekst: Rie Aagaard

Flygtninge fra krigen i Ukraine er nu ankommet til Strynø og flere er på vej…

Mandag aften var der møde i salen på Strynø Skole vedrørende muligheden for at huse flygtninge fra krigen i Ukraine. På daværende tidspunkt var både Andreas (præst) og Wojtek (købmanden) på vej mod Polen for at hente kvinder og børn hertil. 22 strynboer var mødt op, og fik i løbet af halvanden time vendt forskellige muligheder og en plan blev født.

Der blev nedsat en styregruppe som har det samlede overblik, og tre familier meldte sig i første omgang til at være kontaktfamilier for de tre grupper der allerede var på vej. Flere af øens turistvirksomheder og private tilbød ferielejligheder og feriehuse som bolig for flygtningene – kvit og frit. Senge, dyner, tøj osv. er indsamlet og fordelt efter behov.

Der er oprettet en konto hos købmanden som vores nye gæster kan benytte til indkøb – alle er velkomne til at sætte penge ind.

Vi forventer, at der i den kommende tid kommer flere til – Paul har overblikket så kontakt ham hvis du vil vide mere eller gerne vil bidrage.

 
Corona-testning på Strynø
Onsdag, 05 Januar 2022 18:13

Redaktionen har modtaget følgende fra Lene Rasmussen:

TestningsbilJa-hatten var godt nok ved at være slidt op mht. at håndterer smittetal, tidsbestilling til test og læsning om nye mulige varianter. Hvad sker der så midt i al covidkaos og tristeste. På fællesmail modtager jeg en besked om at testbilen kommer med 11.00 færgen og PCR testning er en mulighed resten af dagen. Blev jeg glad? Ja, det tør antydes. Væk var al sortsyn, overtaget af glæden over at være borger i et land hvor den slags er muligt og i tillæg til det, beboer på en af Danmarks skønneste øer. Tænk sig at leve i en sammenhæng, hvor EN får en tanke, foretager et opkald som udløser en testbil og vi der modtager budskabet på mail møder talstærkt op til test. Sådan en dag som i dag bliver jeg fyldt med glæde, fællesskabsfølelse og håb.
Lerne Rasmussen

(Retur til oversigt)

 
Ny video om Strynøs virksomheder og historie
Torsdag, 05 August 2021 11:07


Videoen er produceret af TV Fionia

 
Det er fedt at være barn på Strynø - Barn og ung på Strynø
Mandag, 28 Juni 2021 00:37

af Lise Thillemann Sørensen, fotograf: Paul Clay

(Retur til oversigt)


 
Saes Dam anno 2021
Mandag, 24 Maj 2021 13:26



Saes Dam blev i september 2020 efter flere års dække af andemad gravet ren på et tidspunkt, hvor vandet stod meget lavt. Faktisk var der næsten ikke noget vand tilbage.
Dammen har i tidligere tider været vandingssted for byens kreaturer. Hestevogne, hvis (træ)hjul skulle "strammes" op, blev også kørt ud i dammen. Bunden af dammen er derfor brolagt, så køer og vogne ikke mudrede bunden op. Dette var tydeligt at høre, når gravemaskinens skovl kørte hen over bunden. Selve nedkørslen befinder sig i den sydøstlige side og er i dag lukket af med en kæde.
Der har været en del bekymringer over, om dyrelivet i dammen ville vende tilbage. Da foråret 2021 kom til Strynø, var der allerede kommet så meget vand i dammen i løbet af vinteren, så frøerne, snogene og salamanderne er alle kommet tilbage. Måske ikke med så stort et antal frøer som hidtil; men med god yngleplads bliver de hurtigt mange igen.
Salamanderne har i flere år ikke kunnet ses gennem den tykke grød af andemad, det kan de nu i det klare vand. Snogene er nok de letteste at få øje på, og når solen skinner, kan de ofte ses tage "solbad" i hækken ved siden af dammen langs Møllevejen.

Det er en yndet fornøjelse for øens børn at fange frøer i øens damme, det skal bare huskes, at alle dammens dyr er fredet og derfor skal håndteres nænsomt og sættes ud igen.
Sidste nye tiltag: Vi har fået ny kunst tilbage i dammen.

Tekst og foto: Arne Ramhøj

(Retur til oversigt)


 
Årets store klargøring af Smakkecenteret.
Søndag, 21 Marts 2021 17:07
Vintersæsonen rinder ud og forår og sommer står for døren med årets åbning af Smakkecenteret. Så gennem fællesmail troppede en snes frivillige strynboer samt nogle venner op for at give sit besyv med til ø-fællesskabet.

Vi startede udendørs klokken 10 med en hurtig kop afstands-kaffe/te, hvor opgaverne blev fordelt, og så gik alle ellers i gang med arbejdet.

Alle holdt sig lige fra starten i aftalte adskilte grupper på højest fem og benyttede flittigt håndspritten. De enkelte i en gruppe blev dog hurtigt spredt på Smakkecentrets store arealer.


Sidste sæson havde jo givet sine slidmærker af brugen, og støv og edderkopper har brugt lukketiden til at sætte sine spor i udstillingen. Så her blev der vasket af, støvsuget og vasket gulv.


Udendørs holder bevoksningen sig heller ikke tilbage, så flere læs store grene blev kørt væk sammen med diverse oprydnings skrammel. Shelteret blev gjort klar og fik sin årlige gang olie på træværket. Samtidig med alt dette blev joller kørt frem.


Campingområdet trængte til at blive ryddet op og få fornyet gyngerne blandt andet med et nyt bildæk.  "Slyngelstuen" og campingkøkkenet bar også præg af sidste års brug og en lang lukket vinter, så her blev der også gjort flittigt rent og køkkenet fik en gang ny maling.

Da middagen nærmede sig, holdt alle en udendørs pause ved de mange borde, hvor vi fik en portion af Monicas delikate varme suppe med Johns hjemmebagte brød. Efter endnu et par timers arbejde, var der så endnu en kaffepause, hvortil vi fik Susannes lækre kærnemælkshorn.
Tekst: Arne Ramhøj. Foto: Paul Clay


 
Bosat på Strynø i over 40 år
Lørdag, 28 November 2020 12:36

Hør Strynøs forhenværende sognepræst og provst for Langeland og Strynø Knud Nielsen fortælle om Strynø,  sit liv og embede, og som tilflytter på Strynø gennem nu 43 år.

Interviewet er lavet og bragt af Sydfyn TVs kulturmagasin.


Se også linket: Kulturmagasinet med tidligere læge på Strynø, Kirsten Havemann


 
Strynø - en ø for børn og familie
Søndag, 11 Oktober 2020 20:43
Se den nye film om Strynø.

 
Hjemmefødsel og jordemodervæsen
Fredag, 04 September 2020 09:25
Ambulancehelikopteren blev tilkaldt, men fødslen var så fremskreden, at Daffy & Sigurds lille pige blev født hjemme i Mettes seng på Korsvejen 9. Det er første gang i mere end 40 år, at en strynbo er kommet til verden på øen, som før i tiden havde bosiddende jordemoder.

..
Af en folketælling fra 1801 fremgår det, at der er på det tidspunkt er en bosiddende jordemoder på øen, Maren Christensdatter. Senere, i 1823, lader Sognet opføre en ejendom på Kirkevej 9, som stadig i daglig tale kaldes “Jordemoderhuset”. Her bor øens skiftende jordemødre frem til 1948. Den sidste jordemoder på øen hed Inge Mathiesen. Hun praktiserede frem til midt 1950’erne hvor fødselstallet var dalet så tilstrækkelig meget, at der ikke længere var basis for en herboende jordemoder. På det tidspunkt var der ca. 450 fastboende på Strynø.

Situationen var åbenbart værd at give en bemærkning med på vejen, for på Lokalhistorisk Arkiv findes et udklip fra Horsens Folkeblad fra 1956 med følgende tekst (uddrag):

På Strynø fødes næsten ingen Poder,
den Ø er ingen frugtbar Plet!
Forgæves venter Øens Jordemoder,
og nu er hun omsider blevet træt.
Hun kender alle - det gør Folk på Øer,
Og ved at der er Ingenting på Vej,
blandt øens Koner - og ja, Øens Møer -
der er der næppe en der venter sig.

- gå selv en tur på lokalhistorisk arkiv og læs resten af teksten!

Horsens Folkeblad havde ikke helt ret. Der bliver stadig født børn på Strynø, sandt nok ikke i et omfang der kan bære en jordemoderstilling, men små strynboere kommer dryppende til med jævne mellemrum. 13 de seneste 7-8 år, og her på øen er det ikke så ringe endda. To er en årgang, 3 er en stor årgang.

Tilbage til Korsvejen 9 hvor strynboerne samledes i ugen efter med flag og velkomstsang. Ikke ved færgen som vi plejer når et lille my bæres fra borde for første gang, men på gårdspladsen på åstedet. Tillykke til Daffy & Sigurd - og hjertelig velkommen til det lille my.

(Tekst: Rie Aagaard, foto: Paul Clay)


 
Genåbning af Skattekisten
Mandag, 27 April 2020 23:10

Genabning 1

Skattekisten åbnede igen for børnehave- og vuggestuebørn den 16. april. Gensynsglæden for både børn og voksne var stor. Ved indgangen blev børnene budt velkommen med flag og hvert barn fik sin egen jordbærplante – selvfølgelig af sorten korona. Der blev leget på hele legepladsen, plantet jordbærplanter og spist madpakker i det fine solskinsvejr og alle forældre fik trætte, men glade børn med hjem om eftermiddagen.


Genåbning2Nu er den nye hverdag ved at indfinde sig, hvor børnene er ude hele dagen og vasker hænder til den store guldmedalje. Bestyrelsen har givet stakladen en ordentlig overhaling, så den er hyggelig at være i på regnvejrsdage. Skattekistens hyggelige bål-onsdage, hvor hele øen er velkommen, er desværre stadig aflyst på ubestemt tid, men vi håber og tror på, at vi kan få dem tilbage inden alt for længe.
xxxGenåbning3

Tekst og foto: Ann-Britt


Redaktionen gør opmærksom på, at selvom vi kan glæde os over genåbningen af Skattekisten og ønsker den og børnene tillykke, så er reglerne for færden hos købmand og på færgen stadig uændrede.


 
Kvindernes kampdag på Strynø
Mandag, 09 Marts 2020 19:38

Kvindernes Kampdag 2020, Strynø Havn, 08.03.20, kl. 17.

Kvinderne på Strynø fejrede ”Kvindernes Kampdag” med sauna, sprut og bad i havet! Mændene var ikke tilladt denne dag! Kvinderne skulle have rig mulighed til at snakke frit om alt muligt, der optager deres hverdag, inklusive mænd! Syv seje kvinder mødte op til denne udfordring. Det var meget blæsende, koldt og høje bølger. Selv under de vejrmæssige præmisser var der to nye ”vinter bader” i gruppen! Flot gået! For at give bløde hud, brugte vi kaffegrums med olie på vores ansigter. Efter den kulde gys, tog vi op til Monica til varm suppe og champagne.

(Tekat og foto: Margaret Tønder Hansen)


 
Tre generationer flyttet til Strynø
Lørdag, 31 August 2019 11:37
Ugebladet Hjemmet har givet Strynøs hjemmeside lov til at bringe artiklen: Tre generationer blev øboere.
Klik her, og læs artiklen.... (åbner i nyt faneblad)

(Foto: Heidi Lundsgaard, Hjemmet)
(Retur til oversigt)


 
Vikinger træffer vikinger på Strynø
Fredag, 19 Juli 2019 22:51
Tirsdag den 16. juli 2019 afholdte Vikinggruppen Stryn det aller første vikingtræf på Strynø. Det er kun 3 måneder efter at foreningen blev stiftet. Vi havde annonceret rundt omkring i det Fynske land med presse meddelelser og plakater og der var rigtig mange der fandt vejen til færgen, så mange at to afgange måtte afvise interesserede.
Viking
Dagen før ankom 16 vikinger fra fastlandet og satte sine telte op på Øhavets Smakkecenter.
Viking
På selve dagen, godt over middagstid, lagde museumsskibet Labydragen til ved sydkajen. Den smukke kopi af vikingeskibet fra Ladby sejler på togt i det sydfynske øhav. Besætningen bestod af 20 friske søfolk og så havde de følge af en slæbebåd som have to mand ombord. De ankom for årer men havde brug for hjælp til at krydse farvandet fra Rudkøbing til Strynø. De var trætte efter en hård tur mandag og vinden var svær at gennemskue. Sejlet kom derfor slet ikke op tirsdag.
Viking

Græsplænen foran shelteret på Smakkecenteret gav plads til 6 flotte telte, to af dem var håndsyet i ren uld.

Dagen igennem kunne publikum følge forskellige aktiviteter som feks pil og bue mageri, plantefarvning, forarbejdning af uld, Rune-ridsing, nålebinding, brikvævning og væv på en autentisk model af en opstad væv, hvor der fulgte en detaljeret forklaring, så folk kunne få et indtryk af håndværkets betydning.

Viking
En pandekage med brændenælder og suppe ved bålet var vældig populært. Det hele var farverigt, smukt og stemningsfuldt. Hele gruppen af vikinger og søfolk spiste til aften en menu inspireret af de oplysninger man har om vikingernes kost.
En aperitif af fladbrød med rygeost, en god røget skinke med sennep, flæskesteg marineret med øl og mjød og som tilbehør en spidskål salat med skyr og krydderurter. Desserten bestod af skyr med honning, bær og hasselnødder.
Viking

Vi takker besøgende, beboerforeningen, Smakkecenteret, Brugsen, Mettes most, Vibeke Sybrandt, XL og Turistkontoret i Rudkøbing.

Det var det hele værd og vi håber at vores lille forening kan vokse, og at begivenheden kan have inspireret nogen til at blive nysgerrig og måske få lyst til at deltage i foreningens aktiviteter hele året. Vi fordyber os i håndværk, skaber-glæden er stor og der er masser af inspiration at hente hos alle de dygtige vikinger rundt omkring i landet, som virkelig forstår at formidle Skandinaviens historie i perioden fra år 790-1050 på små og store markeder. Temaet vikingetid er utrolig populært over hele verden.

Meld dig gerne ind i foreningen, enten som aktiv eller støttemedlem for 100,00 kr pr år.
Henvendelse på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Man spørger ikke et barn om man leger viking, man er viking!

Tekst: Thirild Nørgaard, foto Strynø Vikinggruppe


 
Lille ny Strynbo
Søndag, 07 Juli 2019 20:11

Ny Strynbo

Sådan så det ud lørdag d. 3. juli da Ingolv og Amina kom hjem til Strynø med deres nyfødte datter. Jungletrommerne gik midt på eftermiddagen, at den lille familie ville komme med færgen kl. 16.30. Traditionen tro, blev der flaget fra Majstangen og Grevebroen.

(Tekst: Rie Aagaard, foto: Paul Clay)


 
Fire nye turist-børnecykler
Fredag, 05 Juli 2019 12:28

Nu har Strynø Beboerforening øget antallet af cykler til øens turister med fire helt nye børnecykler. Vi håber at de vil blive til stor gavn for de lidt større børn, der tidligere var henvist til barnesæder eller trailere.
De nye børnecykler står ved havnen sammen med de øvrige turistcykler, og kan lejes for 20 kr. pr. dag.

Vi ønsker alle brugere en god tur rundt på Strynø.

(Tekst: Arne Ramhøj, foto: Margaret Tønder Hansen)


 
Frøerne på Strynø
Torsdag, 13 Juni 2019 09:32
Frøer
I disse dage er hvert vandhul og hver dam på Strynø fyldt med grønne frøer, der kvækker dagen (og natten!) lang. Den grønne frø er almindelig i det sydfynske øhav og på små, isolerede danske øer som Årø og Romsø. Den grønne frø spiser alt, hvad der bevæger sig, som den kan sluge, blandt andet også andre frøer.

FrøerBørnene på Strynø elsker at fange frøer. Tit sker det inde i byen, men overfor Trylleskoven, ude ved Karl og Eva, er der også et godt sted, hvor man kan komme helt ned til vandet, så de mindste børn også kan nå dem. Hernede bor også klokkefrøen, som er mindre udbredt. Der er i alt kun otte til ni bestande på ca. 2000 dyr i Danmark. Klokkefrøens karakteristiske kvækken lyder som gøgens kukken, eller som når man blæser i en tom flaske. Endnu er den ikke hørt på Sydøen i år, men vi håber snart den kommer...

Ligesom andre padder er den grønne frø og klokkefrøen fredet, og børnene er gode til at holde dem meget forsigtigt og sætte dem ud igen.
(Tekst og foto: Marie Leth Meilvang)


 
Strynøs spejdere toppede begge gange i år
Fredag, 31 Maj 2019 21:38
Strynø Trop sikrede hele to førstepladser ved verdens største sæbekasseløb

Vejret var tungt og regnfuldt, da vi pakkede sæbekassebilerne ud i startområdet ved Farum Station; en lille let racer og en flot påfugl med udfoldelig hale. Men humøret var højt og forventningerne store efter sidste års 4. plads i løbet og 3. plads i konkurrencen om flotteste vogn. Der var blevet bygget, malet, syet og løbetrænet i månederne op til løbet, Oak City Rally, som er verdens største sæbekasseløb med op mod 300 deltagende vogne.

Kort før start klarede det dog op og solen tittede frem. Da vores biler var sendt afsted, skyndte de medfølgende voksne sig mod målområdet i skoven mellem Farum og Ganløse. Vi var klar over, at det skulle gå hurtigt, men at besætningen på den hurtige vogn ligefrem skulle stå og vente på os ved målstregen, havde vi ikke ventet. De havde tilbagelagt de 10 km på 50 minutter og 45 sekunder! For dem var der nu kun at vente og se, om det holdt til en podieplads. Godt en time senere trillede vores flotte påfugl i mål med to dansende påfugle foran og med sin strålende hale foldet ud til store klapsalver fra publikum og stolte forældre og ledere. Spændingen om placeringerne blev ekstra stor af, at vi måtte afsted før præmieoverrækkelsen.

Glæden var derfor stor, da vi på vej til Storebæltsbroen modtog beskeden om, at vi havde vundet hele to førstepladser; én i konkurrencen om hurtigste bil og én i kampen om flotteste! Der blev festet på færgen og hele vejen op ad Brovejen var der dytten, hujen og ”We are the champions” på anlægget, mens vi svingede vores tørklæder ud af vinduerne – sejrsceremoni må der til!

Tak for en fantastisk tur og STORT tillykke!
Tekst: Stine Østengaard, foto: Anne-Dorthe Gierløff og Stine Østengaard
 
Familispejdernes første 5 km hikemærke
Lørdag, 04 Maj 2019 18:14
Strynøs familiespejdere, mødes hver anden søndag til forskellige spejderaktiviteter. Søndag d. 28. april var det tid til at tage det første hikingmærke, 5 km-mærket. Alle spejdere gennemførte og sluttede af med is hos købmanden på Majtræspladsen.
(Tekst og foto Rie Aagaard)
 
Vores første år på Strynø
Søndag, 20 Januar 2019 21:39

I sommeren 2018 flyttede vi ind på Sandvejen 3 i et usædvanligt hus på Strynø. Huset er et parcelhus fra 70’erne, som ligger på den sydlige del af øen “ude på landet”. Det første vi kunne mærke helt ind i sjælen var roen og naturen omkring os. Det var vidunderligt at nyde udsigten af hav, kornmarker, ubeskrivelige solopgange og solnedgange samt det rige fugleliv fra vores have. Vores venner og families nysgerrighed for, at se vores “lille perle” var stor, så vi nåede ikke at savne nogen, før de allerede havde været her og besøge os på øen.

Stemningen på øen afspejlede ferie og allerede I løbet af den første måneds tid, havde vi mødt de fleste af øens beboere. Nogle kom på visit i vores nye hjem, mens andre inviterede på kaffe. Til vores store glæde kunne vi mærke, at folk var meget imødekommende og havde stor interesse i at lære os at kende .På den måde føltes det meget naturligt og let for os, at blive en del af fællesskabet, og vi oplevede på alle måder, at vi var velkomne. Fra første dag blev Smilla opsøgt af sine nye legekammerater, som hun hurtigt lærte at kende.

At flytte til Strynø var mentalt krævende, som de fleste flytteprocesser jo er, men tidsmæssigt ganske ubesværet, da vi flyttede hertil i forbindelse med sommerferien. At have tid til at komme ordentligt på plads føltes fantastisk og det, at Sørens forældre også var flyttet til Øen et halvt år forinden, var med til at skabte tryghed og overskuelighed for os. Dog ventede hverdagen lige om hjørnet og i september 2018 begyndte Søren igen at studere og arbejde i København for Wizkids. I samme måned blev jeg officielt arbejdsløs og gik dermed på dagpenge, en situation som jeg bestemt ikke brød mig om. Det viste sig dog hurtigt, at der var masser af spændende jobs at søge, så jeg tillod mig at vente til det helt rigtige dukkede op.
........ Klik og læs hele artiklen her

(Tekst: Rikke Rasmussen)

 
Allehelgenshygge
Søndag, 04 November 2018 18:25
Halloween 2018
Både store og små mødtes søndag til allehelgenshygge i 'Stakladen'bag børnehaven.
Der blev lavet lanterner i alle afskygninger, spist kage, drukket varm kakao, malet uhyggelig ansigtsmaling og hygget i stor stil. Slutteligt var der optog gennem byen med sang og lanterner, inden festen fortsatte for børnenes vedkommende med raslen. En dag med fantastisk fremmøde og godt humør, som vi håber bliver en tradition på Strynø!

(Tekst og foto: Jannie Nielsen)

 
Æble-dag med familie-spejderne
Onsdag, 26 September 2018 14:28
Æbledag
Alle Strynøs spejder-grupper er startet op igen efter sommerferien, og familie-spejderne mødtes første gang hos Mette til æble-dag. Mette fortalte om forskellige æblesorter, og vi smagte, hvor forskelligt de smagte. Vi fik lov at fodre hendes grise (især de små grisebasser var meget søde!) med æbler. Vi plukkede og samlede æbler i plantagen, som vi selv mostede og kogte til æblegrød over bål. Vi så også Mettes mosteri – og fik lov at smage hendes most.

Familie-spejderne mødes hver 2. søndag. Alle børnene, som er fra 2-6 år, har deres forældre med, og ofte også de helt små søskende. I løbet af efteråret skal vi mere rundt på øen og se på alle de spændende ting, der sker på Strynø. Vi har lært gode spejder-sange og råb fra de store spejdere (især den med fluerne og Alverden kalder det væmmeligt), som vi synger, når vi mødes.  ... Læs mere om Strynøspejderne her
Æbledag
(Tekst og foto: Marie Leth Meilvang)
 
Åbningsdag på Magleby Fri- & Efterskole, Øhavslinjen.
Tirsdag, 14 August 2018 10:29

Magleby Fri- og Efterskole

Efter mere end ét års arbejde blev efterskolelinjen på Øhavets Smakke- og Naturcenter endelig en realitet, da de 12 indskrevne elever søndag ankom til Strynø sammen med forældre og søskende.
De 12 elever - 4 piger og 8 drenge - blev installeret i de nybyggede elevværelser i den gamle sovesal, og efter et par timer på Strynø med velkomst, frokost og informationer, blev forældre og søskende fulgt til færgen og vinket afsted. I de kommende dage introduceres eleverne til aktiviteterne på Smakkecentret, ligesom de skal på rundtur på øen og i Rudkøbing. I weekenden kommer alle pigerne fra hovedskolen i Magleby på introtur her på Strynø, mens drengene samles på Skovsgaard. 
Der er i alt tilknyttet 7 lærere til Øhavslinjen, heraf to sejladslærere og to bådebyggere.
Alle strynboere er velkomne til at kigge forbi, og se faciliteterne taget i brug.
Klik her og se indslaget på TV2-Fyn
(Tekst og foto: Rie Aagaard)
(Retur til oversigt)
 
Det blev atter Sankt Hans ... dog uden bål i år
Mandag, 25 Juni 2018 21:00
Sankt Hans aften i år blev uden bål og fakkeltog på grund af tørke og brandfare. Og da en kraftig vind også kom ind fra vest, så besluttede beboerforeningen at henlægge aftenens spisning, aktiviteter og lege til Smakkecenterets plæner og store bænkborde i ly af blæsten.
Beboerforeningen havde tændt grillen op i god tid, så den stod klar til alle de spisende, som skulle have noget grillet. Herefter havde Finn traditionen tro arrangeret en masse lege for både børn og voksne, som alle morede sig ved at deltage i.
Årets båltale blev holdt af Inuk Hoff Hansen - undtagelsesvis uden bål. og for dem, der gik glip af talen på grund af vinden eller slet ikke nåede at være tilstede, så kan årets Sankt Hans tale læses ved at
klikke her
(åbnes i nyt vindue).
(Foto: Paul Clay)
 
Spejder for en dag
Mandag, 19 Marts 2018 17:13

To mænd i flyverdragt hvisker sammen og skuler rundt fra deres position i hjørnet af en gammel lade. To teenagedrenge står i et skur og kæmper med en tot uld, to karter og en håndten, mens de bander højlydt. En 7-årig pige i knaldgul skidragt kommer løbende over en græsplæne på jagt efter borgmesteren. Hvad er det dog der foregår? Er der en mening med galskaben? Ja såmænd, de deltager alle i arrangementet ”Spejder for en dag”- de er helt fordybet i at spille det kendte brætspil ”Settlers” LIVE.

D. 17. marts 2018 satte 40 strynboer hinanden stævne i en veritabel snestorm, -4 grader og stormende kuling for at opleve på egen krop, hvad spejderarbejde går ud på. Trods vejrgudernes modstand, gik alle til den med krum ryg for at grave efter sten i en dertil indrettet grusgrav, sortere korn fra ukrudtsfrø, karte og spinde uld og hugge brænde. De samlede disse ressourcer for at kunne løse håndværksopgaver såsom at snitte en træske, bygge en kuglelabyrint, bage fladbrød over bål og meget andet. Alt sammen i håb om, at netop deres landsby-hold kunne få point nok for deres anstrengelser til at vinde spillet. (– Og det gode arbejde må have formildet vejrguderne, for op ad dagen klarede det op, og solen tittede frem.)

Mellem det praktiske arbejde var der også mulighed for at træne hjernevindingerne og hente point med hovedbrud og quiz-spørgsmål i Vidensboden eller udfordre en beboer fra en anden landsby til en dyst på fx sjipning eller Kalaha i Dysteboden og dermed få et par point med hjem til sin landsby. En borgmester fra hver landsby var ansvarlig for de stadigt voksende bunker af guldfarvede point, og for hver gang landsbyen nåede 50 point mere, fik man udleveret en bunke materialer til byens vartegn. Hele dagen igennem voksede således de mest fantasifulde vartegn frem i de tre landsbyer. Efter frokost var der krig mellem landsbyerne. Det lyder værre, end det er, for sjovt var det at kæmpe mod de andre landsbyer i skov-stratego.

Stemningen var på én gang munter, intens og koncentreret og alle landsbyerne kæmpede bravt. (Faktisk var mange så optagede, at de end ikke tog sig tid til at smage på kakao og kage.) Men til slut måtte der jo findes en vinder, og det blev de gæve landsbyboere fra Hedeby, der gik af med sejren, mens Bjergby fik sølv og Skovby bronze. Dagen sluttede på ægte spejdermanér med en rundkreds og en sang.


 



Det er en sand fornøjelse for et par nytilflyttede ex-københavnere at stable et sådant arrangement på benene her på øen. En opbakning, som den, vi har fået, skal man virkelig lede længe efter. Smakkecentret – øens maritime museum - var ikke sen til at udlåne sin teltplads, ligesom børnehaven Skattekisten, der måtte agere redningsplanke, da arrangementet måtte holde flyttedag pga. stormen. Tusind tak. Også tak til øens plantageejere Erik og Susanne for graner til rafter og til Bent og Pia på Sønderly for grus og perlesten, til Bitten for uld og lån af karter, til Henning og Else for huggeblokke og til Svend Erik for snittepinde. Tak til hjælperne Rie, Chico, Søren, Marianne, Verner og Arne og ikke mindst til alle deltagerne for at gøre denne dag til en helt fantastisk oplevelse.

Vi ses til spejder. – Simon og Stine

Klik -> her og se mange mange flere billeder fra dagen
(Tekst Stine Østengaard, foto: Familien Østengaard, Arne Ramhøj)
 
Sange om sne
Mandag, 05 Marts 2018 20:32

FællessangDet er snart længe siden at vi har sunget om sne i sne!

Altså måtte der, med meget kort varsel, indkaldes til fællessang søndag d. 4. marts med det ene formål, at synge højskolesangbogens mest snerige sange. Det blev til 5 af slagsen, købmanden stod for akkompagnementet, og 18 sangere mødte op.

(Tekst: Rie Aagaard, foto : Margaret Tønder Hansen)

 
Endelig blev det rigtig vinter!
Fredag, 02 Marts 2018 21:48

Havnen vinter

Havet ved Strynø er frosset til uden dog at kunne bære endnu.

Snehuler

I Fredensgade har August, Oscar, Alma og Valdemar forvandlet snedyngerne til en lang hule med flere udgange.

(Tekst og foto: Rie Aagaard)

 
Strynø Mødregruppe
Fredag, 19 Januar 2018 21:08
ole_samson_helga ole_samson_helga
Strynø har i løbet af sommeren og efteråret fået tre små, nye beboere. Ole, Samson og Helga mødes sammen med deres mødre i Strynø Mødregruppe, hvor der bliver snakket om søvn, bæreseler og sukkerbehov, og hvor mødrene drikker meget kaffe...
Mødregruppen mødes i løbet af foråret, og hvis andre strynboere har lyst til at invitere mødregruppen på kaffe og kage, så modtages invitationer gerne :-)
(Tekst og foto: Marie Meilvang Leth)
 
Indvielse af det nye udeareal ved Strynø Skole
Fredag, 17 November 2017 15:46

Da skolen i sin tid stod færdigrenoveret, blev det klart, at en renovering af udearealerne var mindst lige så tiltrængt. Med støtte fra RealDania, Lokale- og Anlægsfonden samt Foreningen Livstræet på Strynø blev det muligt, at etablere et helt nyt udeareal. Det væsentligste element er en multibane med opstregninger til diverse boldspil, petanquebane og bordtennisbord. Multibanen er omkranset af et trædæk i flere niveauer. Mellem skolebygningen og multibanen er der et plant asfaltområde til rulleskøjter, waveboards, cykler mv. Haven på den ene side og skolegården på den anden bindes sammen af en 250 m grussti,, som leder forbi den nyanlagte bålplads og nybyggede espalier. Der er plantet nye træer, og etableret et lille vandmiljø.

Dagen i dag blev det nye udeareal så endelig indviet, og dermed gjort tilgængeligt for strynboere og besøgende. Det var en meget festlig dag, med et overdådigt kagebord, gaver og gode taler. Finn sørgede for at gæsterne fik opfrisket en Totur til Vejle.

(Tekst: Rie Aagaard, foto: Arne Ramhøj)
 
Der er noget i gære på Strynø…
Onsdag, 27 September 2017 11:48

(Vi har fået lov at bringe følgende artikel fra Ø-postens septembernummer)

Der er en bevægelse i gang på Strynø. Inden for et halvt år er ikke mindre end fire børnefamilier kommet til øen. To har endog flere børn på vej. Vores veje hertil er meget forskelligartede og nogle temmelig krogede, men grunden til, at Strynø er gået os i blodet, er den samme: Det handler om liv -  liv fremfor arbejdsliv - men det handler især om børneliv.

Fælles for alle os voksne i de fire familier er beslutningen om, at livet er vigtigere end arbejdet. Arbejdet indretter man efter, at man bor på en ø. Man finder måder at organisere det på ved at arbejde nogle dage hjemmefra, være på nedsat tid eller arbejde som freelancer. Følelsen af at døgnet var for kort på den anden side af vandet, hvad enten det var i København eller Odense, har vi til fælles. Her på øen er tiden en anden. Der er ikke langt til købmanden, hvor der i øvrigt sjældent er mere end to i køen, ikke langt til børnehaven eller skolen og børnene kan fra en tidlig alder selv finde hen til deres legekammerater. Det giver os voksne luft i hverdagen. Luft til at nyde livet, til at deltage i lokalsamfundet eller til at forfølge gamle drømme.

Nyligt afdøde Tage Voss skrev i 1954 en bog med titlen ”Status paa skæret”. Den handler om livet på en småø i Danmark og om kontrasten til livet andre steder. Sin alder til trods er bogen på forunderlig vis stadig aktuel for os, som er på jagt efter et andet liv for os selv og vores børn i dag.

”I den store verden er der ingen plads til børn. Vore byer bygges og vore boliger indrettes som om befolkningen alene bestod af voxne.[…]Her og der kan maaske findes tre triste gynger og en sur sandkasse.[…] Ethvert initiativ ud over dette er paa forhaand hjemfalden til dom og rettergang via nidkære mødre og kasketklædt opsynsmand”,  skriver han. Ø-børnene derimod: ”De bygger huler og hytter, de rejser hjemmelavede telte, de laver reder i høje træer…”

Det lyder for godt til at være sandt, men det er lidt den samme stemning, man møder på Strynø, allerede fra man kommer her første gang. Aktivitet. Flokke af børn der suser rundt på cykler og løbehjul, som tager ned til havnen og bader og fisker krabber, som finder en ruin af en gammel lade og bygger et hemmeligt klubhus. Børn der med tryghed løber ind og ud hos hinanden og lige så gerne smører en fiskefrikadellemad i kammeratens køkken som i sit eget. Det er på mange måder som at træde ind i en bog af Astrid Lindgren.

Som øbo bliver man tit spurgt, om ikke færgen er en daglig ærgrelse. Og jo, den kan da godt være en hurdle, men den bremser også farten i hverdagslivet og i et børneperspektiv betyder den faktisk frihed. Den gør verden lille, overskuelig og tryg og det gør os forældre mindre ængstelige. Men tilstedeværelsen af andre børn at udforske denne verden med, spiller selvfølgelig en helt afgørende rolle. Var der for få børn, ville de måske føle sig spærret inde. Som det er på Strynø i dag, føles det dog snarere som, at færgen spærrer farerne ude og giver børnene et dejligt stort spillerum.

Skrevet af Stine Østengaard, med gode input fra Simon, Mads og Stine, Inuk og Moritz samt Marie og Tue, Strynø
(Foto: Lise Thilleman Sørensen, Sammenslutningen af danske småøer)

 
Skiftedag og en nabohjælp, der vil noget
Mandag, 25 September 2017 12:06

Inden for det seneste halve til hele år har vi haft en hel del interne flytninger inden for Strynø, hvor øens sammenhold og fælleshjælp har vist sig til fulde, når det drejer sig om hjælp til alt slæbet. En fællesmail er nok til, at der i gennemsnit dukker en snes strynboer op for at give et nap med. Rekorden blev nok sat, da Simon og Stines familie kom til Strynø med to flyttebiler, som vi tømte og fik alt inventaret båret ind på kun 20 minutter.
Lokalt klares flytninger ved hjælp af trailere, og så er der mindst fire blandt alle de frivillige, der kommer i bil med trailer. På Strynø er afstandene ikke de store, tilgengæld er vores veje så smalle, at det visse steder er vigtigt ikke at møde modgående trafik med trailere, for der kan her være en lang snæver vej at bakke tilbage med en trailer. Takket være mobiltelefoner, blev den slags logistik dog hurtigt sat i system.
Ved større projekter, som klargøringen af købmandsbutikken sidste år, var der mødt ekstra mange op, og ofte med større børn, som også giver en hjælpende hånd med. Det samme gjaldt, da Paul flyttede fra øens nok mindste bolig over Majtræspladsen til nok det største hus i byen, som samtidigt skulle sættes i stand til indflytning.

En af de nok allerstørste former for hjælp til fællesskabet er helt sikkert ydet af alle de frivillige strynboer, som hele sommeren har holdt gang i Smakkecenterets cafe, teltplads og shelter samt udlejning af kajakker m.v. Ud over cafepasserne har mange også været i køkkenet og bage kager til cafeen, så gæsterne altid kunne bydes på noget lækkert til kaffen.

(Tekst: Arne Ramhøj, Foto: Margaret Tønder Hansen og Paul Clay)

 
I al slags vejr på elværket
Fredag, 04 August 2017 18:01
Elværk 2017
__Det er med årene blevet en tradition, at Søren elværk og Helle inviterer til åben koncert i haven med gruppen "I al slags vejr". De sidste to år var vejret så absolut ikke det bedste til koncert under åben himmel, så i år havde musikerne - på trods af gruppens navn, installeret sig inde i elværksbygningen. Det blæste alligevel for meget til at holde styr på højttalere og noder.
__Salen på elværket kunne slet ikke rumme alle de tilstrømmende tilskuere, så halvdelen benyttede sig af det gode lune tørvejr og havde sat sig udenfor.
__"I al slags vejr" svingede som altid godt, og de var i år suppleret med tværfløjte, som gav det hele løft á la Ian Anderson. Musik og tekster var hovedsagelig skrevet af gruppen selv.
Alle de tilstedeværende fik sig en skøn musikalsk oplevelse i de næsten to timer, koncerten varede.

(Tekst og foto: Arne Ramhøj)

 
Sommerstart og kåringer i Skattekisten
Tirsdag, 27 Juni 2017 20:08

Skattekisten 2017

Alle mindre børn bliver med tiden til større børn, og når den dag kommer, som i år kom for Maria, er det tiden at forlade Skattekisten og komme i skole.
På det første billede er Maria lige blevet slået til skolebarn, og får en lang og flot tale af Pia om alle de år, de har haft sammen med børnene i Skattekisten.

På det næste billede blev alle børnene fra Skattekisten, som i fem etaper havde gået hele Strynø rundt (hvilket er lidt af en bedrift for selv voksne), præmieret for deres præstationer, blandt andet med en flot T-shirt med et Strynø motiv, hvor der var påtrykt eget navn på hver isærs.

Og så var der ellers kage og saftevand til børnene samt kaffe til de voksne forældre og venner, der var mødt op.

(Tekst Arne Ramhøj, foto: Bitten Andersen)

 
Vægtæppet er færdigt
Onsdag, 31 Maj 2017 12:27

Vægtæppe 2

Vægtæppe 1

 

For et år siden fik Bitten og Lone den ide at lave et fælles vægtæppe, som skal hænge på Strynø Skole. Opgaven var at lave et billede i str. 25x25 cm. Hvilken tekstil teknik man valgte var underordnet; men farverne var forudbestemt.
Nu er vægtæppet færdigt og tovholderne har indbudt til fernisering mandag den 12. juni kl. 19. Alle er velkommen til at dukke op og se resultatet.

(Tekst Rie Aagaard, foto: Bitten Andersen)

 
Strandrensning 2017
Fredag, 07 April 2017 11:50
oooooo
Søndag d. 2. april mødtes 30 strynboer til den årlige strandrensning.
Skolebørnene på Strynø Skole havde ugen forinden ryddet op i Strynø by, så det var strande og veje ud af byen der stod for tur. Dagen startede med boller og kaffe og rutefordeling. Pga. stormfloden var især de østvendte kyster meget beskidte, men hele Strynøs kystlinje er nu ren og pæn.
For første gang deltog kæledyr og de ventede pænt i skolegården mens menneskene spiste morgenmad.
oooo
(Tekst og foto: Rie Aagaard)

 
En festlig koncert med Musikskolen
Onsdag, 15 Marts 2017 12:02

=========================================
På en flot og solrig onsdag blev hele Strynø inviteret til at overvære skolens elevers musikalske kunnen. Vi indledte med at synge en fødselsdagssang for Agnete, som havde fødselsdag. Så startede selve koncerten.
Først spillede de mindste elever til Rosas sang, herefter blev det den lidt ældre gruppe, som fortsatte. Til sidst spillede Alma et et nummer på klaveret ledsaget af sang, og Agnete sluttede af med et stykke på klaveret. 
Det var tydeligt at se, at både eleverne og tilhørerne havde en festlig oplevelse, og det skortede heller ikke på bifaldet. Koncerten sluttede af med kaffe, saftevand og kage til alle.
(Tekst og foto: Arne Ramhøj)

 
Foråret synges ind
Lørdag, 25 Februar 2017 15:21

Fællessang

Fællessang

Foråret er ved at sætte sine spor overalt på Strynø. Vintergækker, erantis og krokus er overalt akkompagneret af alle småfuglenes lystige kvidren. Så da Strynøs uformelle sangkor (alle kan være med) mødtes ved købmanden den sidste lørdag i februar, fik vi også sunget foråret ind.

Tidligere mødtes vi på skolen for at synge årstidens sange; men da korets uformelle leder Rie fik den gode ide, at flytte sangen til købmandsbutikken, som selvfølgelig har et klaver, synes alle, at det kunne være festligt at mødes et sted, hvor der kommer mange forbi, og det kunne jo være, at flere også gerne ville deltage.

Da det bagefter endte med at blive en stor succes at synge hos købmanden, så fortsætter fællessangen i butikken med Wojtek (købmanden selv) ved klaveret.

Hold øje med aktivitetskalenderen og Strønyt, hvor vi averterer i god tid før næste fællessang.

(Tekst: Arne Ramhøj, foto: Paul Clay)
(retur til oversigt)
 
Daginstitutionen Skattekisten på færgen til Rudkøbing.
Onsdag, 25 Januar 2017 16:22

UdflugtI Strynøs daginstitution Skattekisten er der i øjeblikket 2 vuggestuebørn og 5 børnehavebørn. De deltager løbende i arrangementer udenfor øen. I Rudkøbing kan de gå til f.eks. biografen og byens legepladser, og er der længere end de små ben kan række til, så har Skattekisten to Christianiacykler med plads til 4 børn i hver.

Når udflugtsmålene er længere væk, som f.eks. Egeskov Slot, Skovsgaard Gods eller Brandts Passage i Odense, så låner Skattekisten en bil eller to af forældrene. Der er 3 ansatte i Skattekisten så på turdage kan to tage afsted, mens en bliver hjemme og tager imod fritidshjemsbørnene om eftermiddagen.
Færgeturen er god til madpakker, højtlæsning og gemmeleg mellem stolene.
(Tekst og foto: Rie Aagaard)

 
Skolens julefest
Onsdag, 21 December 2016 22:01
LuciaMusik
DansPublikum

JulemorI år afholdt skolens elever traditionen tro igen julefest. Denne gang var det ikke optræden med at julestykke; men moderne dans, musikoptræden og folkedans. Det hele startede med Luciaoptoget, som i mørket kom syngende ind i salen i med lys i hånden, og Luciabruden med sin lysende krans på hovedet.

Herefter spillede fem af eleverne en julesang og da mikrofonen blev slået til, fik vi også et ekstranummer. Så kom det store dansenummer, hvor alle eleverne gav den hele armen til musik og video med Justin Bieber.

Så blev det tid til pause med kaffe, sodavand og æbleskiver. Rygtet havde fortalt, at julemandens kone havde været med færgen, og rigtigt nok - for da alle kaldte højt på hende, dukkede hun op med gaveposer til alle børnene.

Da den sidste æbleskive var gledet ned, blev borde og stole fjernet igen og så var der folkedans, som sluttede med at tage alle de voksne med i kredsen.

Og så kom endelig dansen om juletræet med en indercirkel af børn og en ydercirkel af voksne. Så var alle også blevet godt underholdt, fik noget at spise og drikke og til sidst rystet det på plads med dansen.

(Tekst Arne Ramhøj, Foto Arne Ramhøj)


 
Julen er begyndt
Onsdag, 07 December 2016 13:02

Julen og dens forberedelser er atter i fuld gang på Strynø. Mange starter julemåneden den 1. december, på Strynø starter vi altid 1. søndag i advent, og i år faldt den på den 27. november, så vi er i år begyndt fire dage før de fleste.

Dagen starter i kirken med en advents-højmesse klokken 10. Så holder vi en pause til klokken 14.00, hvor juniorkonfirmanterne står for det årlige krybbespil ledsaget af Lene vores sognepræst som fortæller. I år var der mange dobbeltroller, da de fem juniorkonfirmanter skulle spille alle tolv forskellige roller for at kunne dække hele forestillingens persongalleri, hvilket de gjorde med stor indlevelse og præcision.

Efter krybbespillet gik alle medvirkende og tilskuere i samlet flok til Majtræspladsen for at kalde på julemanden, som skulle tænde Strynøs fælles juletræ. Som en nærmest tradition, så skulle der to nedtællinger til, før at der kom lys i træet. Et lys, der i det pragtfulde solskinsvejr var svært at se; men da mørket faldt på, stod det synligt i sin fulde glans og lyste op til alles glæde.

Benny kromand på Strynø Kro havde som sin tilbagevendende tradition inviteret børnene på godteposer på kroen, og alle gæsterne kunne købe varm gløgg, sodavand og æbleskiver, de kunne sidde og nyde ved bordene i hyggeligt selskab.

(Tekst: Arne Ramhøj, foto: Lis Werner)

 
Så er der gang i boligmarkedet
Fredag, 11 November 2016 10:20

Huse
OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO
Bolighandel på Strynø

Det er ikke sjældent at gæster spørger, om ikke det er alt for risikabelt at købe hus på Strynø. Hvad nu hvis man får brug at sælge i en fart?
Statistik over antallet af bolighandler kan man sagtens finde for hele Langeland Kommune, men for at få en idé om antal handler på Strynø, må man sætte sig med et kort og gå ejendommene i gennem en for en. Som sagt så gjort og optællingen viser, at der i årene 2013-2016 foreløbig er handlet 26 ejendomme i fri handel, herunder 10 til helårsbeboelse mens resten anvendes som fritidsboliger. En del boliger har været sat til salg hos ejendomsmæglere, mens en del er handlet via selvsalg.dk. Herudover er en del ejendomme handlet uden at have været annonceret til salg. Typisk at sælger har ladet sive, at den pågældende ejendom kunne købes, og almindelig småsnak ved købmanden og på færgen har bragt informationen vidt omkring.
Der er i øjeblikket 14 ejendomme til salg på Strynø, hvoraf de 3 udelukkende er annonceret på strynoe.dk, mens 2 slet ikke er annoncerede.
Læs mere om de huse vi har til salg her på hjemmesiden, klik her ....

Huse
(Tekst Rie Aagaard, foto fra Boliger til salg)

 
Årets "Den store Rejse" på en anderledes måde
Lørdag, 29 Oktober 2016 17:40

Årets Den Store Rejse blev i år vendt om i forhold de foregående år, hvor strynboerne rejste over til det gamle pakhus på havnen i Rudkøbing med alle deres hjemmelavede produkter.


Den Store Rejse 2016

I år vendte vi så rejsen til at gælde den modsatte vej, idet vi inviterede alle markedsgæsterne over til os, så de kunne besøge Strynø og det endda gratis. Langeland kommune havde nemlig besluttet, at pengene, de havde fået i tilskud, skulle bruges til gratis færge for alle i hele efterårsferien.

Den Store Rejse 2016

Vejret kunne måske nok have været bedre efter de tidligere lune dage; men den slags har vi aldrig taget så nøje.

Der var som sædvanligt en masse boder med alt fra hjemmelavet syltetøj, chutney og most til husflid lavet i garn, papir og glas.


Bosætningsgruppens telt var selvfølgelig også stillet op med en masse af information om Strynøs børnevenlige miljø, ledige boliger og lignende.

Ellers var der altid en i boden, som klar til at svare på spørgsmål.


De fleste boder var stillet op i Skattekistens staklade, men flere børn trodsede vejret og serverede vafler og friskpresset æblemost udendørs.

Hos den nye købmand var der opstillet boder fra Strynøs økologiske producenter, og så var der et ostemarked, hvor der næsten blev udsolgt.


Den Store Rejse 2016
De sultne kunne købe sig en lækker gang gryderet lavet på Dexter oksekød, og de de kaffetørstige nød godt af købmandens lille cafe med espresso og cafe latte, eventuelt med en lækker friskbagt æblelomme.
(Tekst Arne Ramhøj, foto Margaret Tønder og Paul Clay)


 
Så kom efteråret til Strynø
Mandag, 24 Oktober 2016 12:39

OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO
Så har efteråret vist sit indtog efter et sommervejr, som næsten blev forlænget med en hel måned.
De fleste afgrøder er høstet og det samme gælder med frugten i haverne. Tilbage er så alle de nedfaldne æbler m.v., som er i overskud og nok ender som gødning for de kommende års frugt sammen med de gulnede blade, der endnu sidder på træer og buske. De forlader også snart deres grene for at blive revet sammen og komposteret.

De fleste større både i havnen er nu kommet på land for vinteren og klar til at blive bundstrøget og få lavet diverse reparationer, så de kan stå parate til næste års sejlersæson. Jollerne ved Møllebroen får nok lov til at ligge en længere rum tid i vandet, da der fiskes et godt stykke tid endnu.

De grønne ø-cykler skal også snart i garage, hvor de får deres årlige eftersyn, så de alle kan være i god stand til næste sæson. De har ubetinget været kæmpesucces for alle vores gæster på Strynø, som nu kan komme meget længere omkring uden at benene bliver trætte.

Øens foreninger, som i sommerperioden har levet et stille liv, har atter taget fat på sine aktiviteter, blandt andet med film, leg, dans, sang, foredrag, yoga og fællesspisning på skolen. Mejeriet har også genoptaget sine live-foredrag fra Aarhus Universitet, så der bliver nok af spændende aktiviteter i det kommende vinterhalvår for alle aldersklasser.

(Tekst Arne Ramhøj, foto: Ole Mortenssøn og redaktionen)

 
Endnu en festlig Strynø Cabaret
Mandag, 12 September 2016 10:17

Strynø Cabaret 2016

Strynø Cabaret 2016 var som sædvanligt en oplevelse med en masse god underholdning og intens træning af lattermusklerne. Det forgangne års store emner, såsom en eventuel færgesejlads til Marstal med Strynøfærgen samt problemerne med booking af plads på færgen, blev vendt på bedste satiriske vis til stor morskab for publikum. Vores kommende rensningsanlæg gik heller ikke ram forbi; men det har jo også været et emne, som har optaget mange strynboer de sidste to år.

Alle de medvirkende var i virkelig god form, og det på trods af, at de kun havde haft en måned til at forberede sig i. Vibeke Sybrand havde atter vist sine pragtfulde evner til at instruere, og udover det skrevet en stor del af teksterne sammen med de medvirkende. Kapelmesteren Jesper Friis ledsagede de fleste numre på guitar med en "alvorlig" mine som passede fint  til indholdet.

Publikums begejstring var ikke til diskussion, de hylede af grin og sang med på mange af de velkendte melodier. Til slutnummeret var sangteksten trykt i programmet, så alle kunne synge med. Det gik også derudaf med de første to vers; men så dukkede der pludselig en strandet Dronning Margrethe op, som ikke var kommet med færgen, da bookingsystemet selvfølgelig havde drillet, da hun skulle hjem efter gårsdagens besøg på Strynø. Det udløste igen et større bifald; for rollen var spillet eminent af vores havnefoged udklædt i samme farver, som den ægte majestæt havde på under sit visit.

Til slut blev Vibeke hyldet af sine medspillere og publikum, så mon ikke vi kan håbe på Vibekes hjælp næste gang, vi har cabaret på Strynø.

Anne Dorthe var forestillingens fotograf, og redaktionen har modtaget en masse dejlige gensyn med cabareten, som du kan se ved at klikke her....

(Tekst Arne Ramhøj, foto Anne Dorthe Gierløff) 

 
Royalt visit på Strynø
Søndag, 11 September 2016 08:03

Dronningen vinker

Det var en uforglemmelig fortræffelig dag, solen skinnede og alle var forventningsfulde, ved Dronning Margrethes besøg på Strynø.
Dronningen blev varmt modtaget af Strynboer med en munter sang: "Livstræet" ledsaget af harmonikaspil. Det var noget af en stor overraskelse at Dronning Margrethe valgte selv at gå i land, til stor glæde for de mange, som spændt havde ventet på at tage imod hende.
Første besøg var ved det nye Øhavets Smakke- og Naturcenter med velkomst af bl.a. Valdemar, som hun fik blomster af. Markus og Freja, som også er bosiddende skolebørn, fik fornøjelsen af at fortælle om fødekæden og om fuglelivet.
Modtagelsen på skolen var ikke mindre festlig. Sofia havde fået æren af at give Dronning Margrethe en fin buket blomster, og bagefter sang skolebørnene sangen: "Solsikke". De stod fint på række med festlige farverige paraplyer i regnbuens farver. Den store forløsning var dog, da de slap de mange balloner i lige så mange farver fri. De strålede i al deres farveglans mod den blå himmel. Derefter var der matematiktime for Dronning Margrethe og skolebørnene.
Folk blev stående på gårdspladsen, og jeg tror, at mange fik den følelse man kan have, som da de var børn, og at tiden kan føles uendelig lang. Endelig fik vi glæden af at følge dronningen den korte tur til mejeriet med vink, hvor Dronning Margrethe ikke desto mindre skulle have noget så dansk som smørrebrød.
Til sidst tog vi afsted med Dronning Margrethe på bedste strynømanér med flag og vink ved Strynø færgen.
(Tekst Bitten Andersen, foto Bitten Andersen/Jette Gøttrup)
Se mange flere billeder ved at klikke her...

 
Velkommen til Strynøs nye købmandspar
Torsdag, 01 September 2016 15:59

Åbning af købmandsbutik

Strynø har fået nye forpagtere af øens købmandsforretning. Vi siger derfor velkommen til Emilia og Wojtek Zochowski, og en stor tak til Tanja og Sonny Dyreborg for de forgangne fem år, hvor de trofast har drevet forretningen.

I de fem år Tanja og Sonny har drevet butikken, er ejerskabet af butiksbygningen, inventar og grund overgået til en en nystiftet købmandsforening, hvilket åbnede mulighed for en lavere forpagtningsafgift. Gennem Købmandsforeningen fik butikken opsat solceller til at nedsætte udgifterne til el. Sammen med nedsættelse af færgetaksterne på fragt, har disse tiltag forbedret de økonomiske vilkår for at drive købmandsbutik på Strynø.

Det nye forpagterpar Emilia og Wojtek har, sammen med deres to døtre Zofia og Teresa, boet på Strynø siden 2014, og som navnene antyder, så stammer hele familien fra Polen. Familien har boet en hel del år i Danmark, hvor begge piger er født. De har tidligere boet på Langeland og i København, hvor Emilia har skrevet Ph.D. i religionshistorie. Wojtek har tidligere drevet butik i Polen, og Emilia driver allerede net- og gårdbutikken The Honey Press hvor hun sælger honning og honningprodukter fra sin egen bigård. Wojtek er kendt på Strynø for sit fantastiske surdejsbrød, som, når forholdene og godkendelserne er på plads, vil blive bagt og solgt i købmandsbutikken.

Sortimentet af dagligvarer vil blive bredt som tidligere, med både lavprisvarer og økologiske varer. Økologien vil stadig være i højsædet, og i udstrakt grad så lokalt produceret som muligt, når det drejer sig om frugt, grønt og kød.

Strynø Købmandsbutik åbnede fredag den 9. september, og der kan atter afhentes varer fra Rudkøbing apotek i åbningstiden.
(Tekst: Arne Ramhøj/Rie Aagaard, foto: Arne Ramhøj)

 
Så er det tid til Strynø Cabaret 2016
Onsdag, 24 August 2016 16:17

LØRDAG d 10. sept. 2016, kl 16.00 og kl 20.00.











I år er det 6. gang en gruppe teaterglade strynboere spiller cabaret under ledelse af Vibeke Sybrandt - en gammel "revyrotte" fra Hjørring, som har haft bolig på Strynø siden 2005.
Forestillingen har i år 9 medvirkende, som alle har været med før, og alle tekster er skrevet af deltagerne selv
Musikken er - ligesom tidligere - lagt i hænderne på Jesper Friis, som har årelang erfaring fra musik og teaterlivet i Århus.  
Årets cabaret hedder: Lykken er..., og temaet lykke er omdrejningspunkt i flere af forestillingens numre, men der er også numre om aktuelle emner som færgesejladsen, bookingsystemet, øens nye filterrensningsanlæg og meget mere, som ikke skal røbes på forhånd..
De medvirkende arbejder i øjeblikket hårdt med at lære tekster og sange udenad. Der øves flere gange om ugen på Smakke– og Naturcentret, og efter HM Dronning Margrehtes besøg på centret den 9/9 er det Strynø Cabareten, som overtager udstillingsrummet og skaber det om til en scene for årets Strynø Cabaret.  
Der spilles to forestillinger dagen efter dronningens besøg, nemlig lørdag den 10. sept kl 16. og kl 20. Inden begge forestillinger tilbyder Smakke og Naturentrets spisested, Kabyssen, en buffet kl 14 og kl 18.
Billetter til såvel Buffet som Cabaret kan købes hos instruktøren Vibeke Sybrandt på tlf. 20678627 eller hos Kabyssen, Smakke og Naturcentret på Strynø indtil der er udsolgt. Prisen er kr 100 for cabaret og kr 80 for buffet.
(Tekst Vibeke Sybrandt)

 
Dronningen besøger Strynø
Onsdag, 10 August 2016 15:26

.Strynø ser frem til at få besøg af hele Danmarks Dronning den 9. september. Vi er stolte af at Hendes Majestæt igen vælger at komme til vores ø, og vi vil lægge os i selen for at gøre dagen indholdsrig og festlig. Som altid ved små og store begivenheder er der stor opbakning fra øens befolkning, og alle ønsker at gøre dagen til en oplevelse for både Hendes Majestæt Dronningen, for os beboere på Strynø og alle tilrejsende interesserede. Vi er glade for på den måde, at få lov til at vise noget af det liv, der leves i denne lille del af Danmarks ørige.
(Tekst Mette Meldgaard)

I den vedhæftede fil kan man læse mere om dagens program, og de involverede.
Klik her for læsning ... (åbner i nyt faneblad/vindue)
(retur til oversigt)

 
Monstertransport på Strynø
Mandag, 13 Juni 2016 11:23


Monstertransport
(Foto Anne Dorthe Gierløff)
Så ankom den store septiktank til Strynøs nyanlagte nedsivningsanlæg med en stor opmærksomhed fra øens beboere. Det er heller ikke hver dag, at vi skal tumle med så store og lange genstande gennem byens gader. Nok er vejene brede nok til større køretøjer, men det er vores gadehjørner ikke altid, især hvis der er skarpe sving, der skal rundes.
Turen op ad Brovejen gik lige ud, men når Majtræspladsen skal rundes og den fortsatte rute går ad Søndrevej, så er knækket så skarpt, at der må rangeres på Majtræspladsen, hvor der først skal køres ind i Stjernegade for derefter at bakke tilbage, for at få så meget plads at der kan drejes ned ad Søndrevej. Majtræsbænken er heldigvis let at flytte, ellers havde der ikke været plads nok til at komme rundt.
Den sværeste del af transporten måtte dog ved hjørnet af Søndrevej og Ringgaden overtages af en kran, som løftede beholderen af og kørte med den i sine stropper en del af vejen ned til arealet med nedsivningsanlægget.



Bassin1
Bassin2
Bassin3
Start
Membran og nøddesten
Top med grus

De fire bassiner er allerede gravet, og ved en rundvisning for alle interesserede kunne vi se de fire stadier, som indgår i opbygningen af nedsivningsområderne. I bunden er der lagt en membran, som forhindrer at noget spildevand slipper urenset ud i undergrunden, ovenpå er der så lagt nøddesten for at afslutte med sand fra Sønderjylland, som er blevet sejlet til Strynø med pramme og oplagret på havnen. Det sand, vi selv har på havbunden rundt om Strynø, er desværre ikke godt nok til et nedsivningsanlæg.

Selve anlægget kommer til at fungere på samme måde, som det hidtil har gjort hos den enkelte grundejer, blot med den forskel, at vi nu har en fælles septiktank, som også skal tømmes, og at det overskydende vand nu ikke ledes urenset ud i havet; men gennem et nedsivningsanlæg hvor beplantningen af tagrør og iris optager de næringsstoffer, som ellers vil belaste vores havmiljø.

Anlæggets type er det største af sin slags i Danmark, så det vil nok få megen opmærksomhed fra mange steder i landet, hvor der tænkes på at lave noget lignende i stor målestok.

Hvis I vil læse mere om anlæggets virkemåde, så kan vi henvise til at Kilian Waters hjemmeside (klik her).

Billederne fra området med nedsivningsanlægget er taget på en offentlig rundvisning, da der af sikkerhedsmæssige grunde ikke er adgang for andre end entreprenørens og forsyningsselskabets medarbejdere. Når det hele er i drift, vil området blive åbnet igen forudsat at ingen betræder bassinerne, da det kan skade de porøse lag og planter, som skal optage næringsstofferne det cirkulerede overskudsvand fra septiktankene før det ledes ud i havet.

S
(Foto Arne Ramhøj og Paul Clay, tekst Arne Ramhøj)








 
Undervandsjagt på Strynø
Mandag, 13 Juni 2016 11:05
Undervandsjagt

Nyklækkede undervandsjægere på Strynø!


Lørdag var der heldagskursus i undervandsjagt i havet mellem Strynø Kalv og Marstal. Det var firmaet Nicus Nature, hjemmehørende i Svendborg, der stod bag.

6 deltagere fik lært at dykke og skyde fladfisk med harpun.
Er du misundelig, så hold øje med annonceringen på hjemmesiden her og i Strønyt, der kommer efter sigende en ny chance senere på året.

(Foto Anne-Dorte Gierløff, tekst Rie Aagaard)


 
Helt nye oplevelsesmuligheder på Strynø
Fredag, 22 April 2016 22:20

RikkeSå blev det endelig dagen, hvor det nyindviede Øhavets Smakke- og Naturcenter kunne præsentere sig for alle, og i dagens den følgendes anledning er det også gratis, at komme ind til udstillingerne.

Dagens program startede med en afslutning, det vil sige, at centerets formand Palle Jensen tog afsked med Flemming Walsted, som afsluttede sine ni år som leder, og overdrog officielt roret til Jens Poulsen, som fremover vil stå for den daglige drift.
Herefter blev der holdt taler af viceborgmesteren og repræsentanter for de fonde, som har gjort det muligt, at udstilling og alle de nye aktiviteter er blevet en realitet.

Startskuddet gik endelig, da det daværende Smakkecenters tidligere og stadigt meget populære naturvejleder Rikke De Neergaard klippede den røde snor og erklærede Øhavets Smakke- og Naturcenter for åbent.

Herefter var der godbidder til alle bestående af øens egne økologiske produkter samt den lokale Strynø øl. Børnene kunne bage pandekager og snobrød på bålet, og med mellemrum overvære dissektioner af en fisk og en gås. Ellers kunne interesserede få en masse at vide om dyrelivet på havbunden af de to biologer, der stod klar til at fortælle og svare på spørgsmål

2-smakke på fod Bålpandekager


En nyskabning er en tosmakkejolle, som er anbragt på en drejefod, så når der sættes sejl, kan den vendes i alle retninger, så man kan se vindens samspil med sejlet, alt efter hvor vinden kommer fra, blot ved at dreje smakkejollen.

Der er blevet lagt stor fokus på naturen og især den omkring Strynø, da meningen er, at det hele skal opleves, ses, høres og føles på. Til det sidste er der åbne bassiner med lavt vand, hvor man kan røre ved levende fisk og se dem på en havbund magen til den, der er uden for vinduerne.

Det er også muligt at blive udstyret med waders og net, og se det hele på det rette sted. Vil nogen længere ud eller længere væk, for eksempel for at se sæler, så er der stadig smakkejollerne og kajakkerne samt en del af smakkeudstillingen tilbage som hidtil.
Selve bådværftet er blevet udstyret med plancher, og en stemme fortæller løbende om, hvordan en smakkejolle bygges.
(Tekst Arne Ramhøj, foto Sven-Erik Geelbak og Arne Ramhøj)
(retur til oversigt)

 
Strandrensning 2016
Tirsdag, 12 April 2016 12:52

Så er det endnu engang blevet tiden til at få ryddet op på Strynøs kyststrækning. Strynø skoles elever danner sammen med forældrene og beboerforeningen som sædvanligt rammen om dagens aktivitet.

Alle interesserede kan møde op på Strynø skole søndag den 17. april og starte med morgenkaffe, te og boller. Og er det for tidligt, så kan du helt sikkert finde et oprydningshold, du kan være med på senere på formiddagen.

Strynø By blev allerede om onsdagen nøje gennemgået for løst affald i byens gader af skolens børn, som  indsamlede det i poser fra Danmarks Naturfredning.

Giv dig selv en skøn oplevelse i naturen sammen med alle vores pragtfulde børn, og så får vi samtidig forskønnet øens kyster og øvrige natur. Vejret skulle efter udsigten bliver perfekt til formålet.

Arrangør: Strynø Skoles Klasseråd og beboerforeningen.
(Tekst: Arne Ramhøj, foto Bitten Andersen)

 
Så er Strynøs cykler igen hjemme på havnen
Torsdag, 17 Marts 2016 00:52

Cykler i regnvejr 2016

(Tekst Rie Aagaard, foto Paul Clay)

En lidt regnfuld forårssøndag blev Strynøs 20 turistcykler cyklet til deres sommerboplads på Strynø Havn. 4 cykler har fået monteret barnestol og 4 andre cykeltrailer.

Det koster 20 kr./dag at leje en cykel og pengene skal puttes i en lille kasse der hænger ved cykelstativerne.

God tur!


 
Live fra Aarhus Universitet på Strynø Gl. Mejeri
Torsdag, 03 Marts 2016 00:20
Foredrag Foredrag

Strynø er nu med på forreste linje, når der afholdes en forelæsningsrække på Aarhus Universitet. Nok sidder vi ikke i samme lokale som deltagerne i auditoriet, men muligvis mere komfortabelt ved bordene på Strynø Gl. Mejeri, hvor vi blandt andet kan sidde og nyde en øl fra husets eget bryggeri og følge det hele på en storskærm.

Det hele er kommet i stand, fordi Torben Vestergaard har haft kontakt til Aarhus Universitet og derved fået lov til at streame en serie af naturvidenskabelige foredrag over det hurtige internet og direkte til Mejeriets sal.

Det hele foregår samtidigt i en mindre række andre danske byer - fortrinsvis på gymnasier og biblioteker.
Og tager vi deltagerprocenten i betragtning, så er Strynø en helt sikker vinder, da der var fuldt hus til det seneste foredrag, og det er jo en betragtelig procentdel set i forhold til øens voksne befolkning.

At vi var med på lige fod med universitetets auditorium, kunne vi desuden konstatere, ved at direkte at få et spørgsmål fra Strynø besvaret. Samtlige tilhørere havde nemlig under forelæsningen muligheden for stille spørgsmål til foredragsholderen pr. sms.

For at følge traditionen på Aarhus Universitet, med at deltagerne kunne spise sammen inden forelæsningen, så havde Mejeriet også sørget for fællesspisning inden foredraget. Det var selvfølgelig frivilligt at deltage i spisningen.

Der er lagt vægt på, at foredragene er let forståelige for de fleste, og de afholdes alle på en afslappet og af og til humoristisk måde. De kommende ugentlige foredrag vil løbende blive annonceret i vores aktivitetskalender.

(Tekst og foto Arne Ramhøj)
 
Hvad laver I egentlig på øen om vinteren?
Tirsdag, 12 Januar 2016 13:23

Det spørgsmål bliver øboere ofte stillet, og der ligger tilsyneladende indlejret en forestilling om, at vintertilværelsen på en ø adskiller sig væsentligt fra vintertilværelsen på fastlandet og i byen. For mit eget vedkommende kan jeg fortælle, at jeg altid finder vinteren lidt lang, og at de mange dage med tvungne indendørssysler og børnenes stigende skærmforbrug, ikke sorterer under mine favoritter, om end kulden og den lave blege vintersol bestemt bærer sin egen skønhed. Det er også på denne årstid at vi kan nyde de evigt sultne kæmpeflokke af - især - bramgæs, hvis lyd altid kommer til os fra en af øens marker.

Men lad os se på et øjebliksbillede af vinteraktiviteterne på Strynø: Mandag mødes ca. 10 kvinder til styrketræning på skolen. StyrketræningLige efter er der yogahold, og et par af de sejeste deltager i begge dele.
Tirsdag går 5 af øens børn til kor i Rudkøbing Kirke, efterfulgt af svømning i Svendborg Svømmeklub. 9 børn og deres forældre følges ad hjem på aftenfærgen 19.15.
MøbelpolstringOnsdag aften er hver 2. uge nørkleaften hvor man sidder sammen og nørkler med håndarbejde. Er der noget man gerne vil lære indenfor den genre, er der altid hjælp at hente her.
Torsdag aften er der juniorklub for de 10-17 årige og hver anden uge viser Finn film på skolens store lærred.
Fredag aften går 10 af øens børn til springgymnastik i Rudkøbing Gymnastikforening. Konceptet går ud på, at børnene træner kl. 18-19 og fædrene (plus nogle få mødre som kan tåle mosten) træner fx. fodbold eller hockey kl. 19-20 mens børnene ser Disney Sjov og spiser boller.
Herudover er der fællesspisninger, sammenkomst for pensionister og andre voksne, KOOR-møder, fællessang, spaghettigudstjeneste, almindelige gudstjenester, tegnekursus og en række foredrag at fordrive tiden med. Der er madklubber på kryds og tværs, børnene leger på kryds og tværs og et par dage med frost gav gode skøjtebaner i alle øens lavninger. FastelavnsbordInden længe er det fastelavn hvor alle med hang til udklædning mødes til fest på skolen, og årets runde af generalforsamlinger i Strynøs utallige foreninger skydes i gang. Øens erhvervsdrivende bruger vinteren til alt det de ikke kan nå i sommerens turiststrøm, og mange familier har småbrug med lidt fødevareproduktion som også skal passes om vinteren.
Og sådan går tiden - også om vinteren!
(Tekst Rie Aagaard, Foto fra arkivet, Arne Ramhøj og Paul Clay)

images/stories/div-kultur/mobelpolstring199.jpg
 
Fællessang på Strynø
Tirsdag, 12 Januar 2016 13:08

Fællessang

Strynø har tidligere haft et kor, og da dette i sin tid gik i opløsning efterlod det en slags sanghul. Bortset fra fællesspisninger hvor den blå højskolesangbog er i brug, har vi ikke haft lejlighed til at synge sammen, så hvad var mere nærliggende end at invitere til uformel fællessang - kun fordi vi har lyst.
Flere beboere har efterspurgt noget sang i en eller anden form, men manglen på pianist gjorde projektet lidt tyndt. Imidlertid fik initiativtageren en dag for øre, at en pianist var flyttet til - dog uden at prale af sine evner. Efter lidt overtalelse lykkedes det at få engageret Wojtek i projektet, og den 26. november mødte ca. 15 strynboer op for, i fællesskab, at synge en række kendte efterårssange.
Den 19. december mødte endnu flere op for at synge julen ind, og næste fællessang bliver i februar med temaet 'vintersange'. Hold øje med datoen i Strønyt.
(Tekst Rie Aagaard, foto Margaret Tønder Hansen)

 
Skolens juleafslutning 2015
Fredag, 18 December 2015 19:38
Luciakor 2015
Vanen tro var der juleafslutning på Strynø Skole torsdag aften, og som altid havde lærere og pædagog stablet både Luciaoptog og juleteater på benene. I år var den fortællingen om Fluetæller Carlsen & Julefluen, en flok børn med meget fortravlede forældre og en flok nissebørn med ditto. Heldigvis var der også Julefeen og takket være hende endte det hele lykkeligt.
Julestykke 2015 Julespil 2015
80 af øens beboere var mødt op for at se øens børn folde sig ud på de skrå brædder. Efterfølgende var der kaffe og æbleskiver og julemand.. Nej ham kunne ikke komme, men i stedet fik vi besøg af Julemor, som havde en stor sæk med godteposer til børnene og nå ja, også en til Kjeld som snød og gjorde sig lille, men er der nu ikke også noget om, at man bliver kortere med alderen?
Julestykke 2015
Til sidste tog vi 5 sange om juletræet, og så var det tid til fælles oprydning, der som sædvanelig gik tjept.

Fredag kl. 11.30 mødtes alle børn til julefrokost i Skattekisten og således er juleferien i gang.
(Tekst: Rie Aagaard, foto: Arne Ramhøj)


 
1. søndag i advent
Tirsdag, 01 December 2015 00:21
Advent
Årets 1. søndag i advent blev ud over formiddagens gudstjeneste også fejret med junior konfirmandernes krybbespil. Der var fyldt godt op i kirken, og med Lene præst som fortæller, opførte alle de medvirkende børn juleevangeliets fortælling om jomfru Marias og Josefs rejse til Betlehem, hvor de den gang måtte klare sig uden GPS eller telefærge, fødslen i stalden og de hellige tre kongers besøg. En rigtig hyggelig halv time, som begejstrede alle de tilstedeværende.
Juletræ tændes

Fra kirken gik alle i samlet flok til juletræet, hvor julemanden stod klar til at tænde lysene på børnenes nedtælling og dele godteposer ud. I år kneb det med at holde træet opret i den stærke blæst, så det var i dagens anledning blevet tøjret ekstra godt.
Kro Herefter var der gløgg og æbleskiver på kroen, hvor mange sædvanen tro troppede op og hyggede sig med hverandre. Selv om pladsen var trang, så fik de fleste alligevel fundet sig lidt plads ved bordene. Og hvor der er hjerterum, er der også altid husrum.



 
Indvielse af skolens 2. sal
Torsdag, 12 November 2015 20:53

2. sal indvielse

(Tekst Finn Jørgensen, foto Paul Clay)


Strynø skole blev i 2014 renoveret for ca. 11,2 mio. kr. Skolebygningen er fra 1905, og renoveringen er foretaget med respekt for bygningens bærende bevaringsværdier. Skolen er fredet som landsbyskole og fungerer i dag som Strynøs skole og kulturhus. Som følge af renoveringen blev en uudnyttet tagetage istandsat og fremstår i dag som et stort rum.

En arbejdsgruppe under Strynø Beboerforening har arbejdet med indretning af det store lokale. Via strynboer og genbrugsbutikker er det lykkedes at indsamle en del møbler, således at lokalet kunne indvies d. 31.10.2015.

Strynø skole er øens samlingspunkt, og tanken er at tagetagen skal fungere som en åben brugerstyret beboercafe med en bred vifte af aktiviteter, såsom hygge, spil, møder, kreative sysler, læsekreds, udstillinger og meget mere. Aktivitetsniveauet på Strynø er særdeles højt, vi kommer virkelig hinanden ved.

Lokalet er således åbent alle ugens syv dage, men til en opstart er der lavet flg. plan for aktiviteter:

  • Mandag: HYGGE- OG SPILLEDAG.

    • Afsat til diverse hyggeaktiviteter.

  • Tirsdag: MØDEDAG.

    • Afsat til møder i foreninger, arbejdsgrupper m.m.

  • Onsdag: KREATIVE DAG.

    • Afsat til diverse former for kreative sysler.

  • Ugens øvrige dage har pt. ingen ”overskrifter”, vi afventer behovet.

  • Temaperioder med værksteder, udstillinger m.m. er også på tapetet.

Til styring af lokalet indkaldes der med jævne mellemrum til brugerrådsmøder, hvor alle strynboer, ung som gammel, er velkomne. Alle beslutninger vedr. lokalet træffes her.

(Tekst Finn Jørgensen, foto Paul Clay)







Strynø skole blev i 2014 renoveret for ca. 11,2 mio. kr. Skolebygningen er fra 1905, og renoveringen er foretaget med respekt for bygningens bærende bevaringsværdier. Skolen er fredet som landsbyskole og fungerer i dag som Strynøs skole og kulturhus. Som følge af renoveringen blev en uudnyttet tagetage istandsat og fremstår i dag som et stort rum.

En arbejdsgruppe under Strynø Beboerforening har arbejdet med indretning af det store lokale. Via strynboer og genbrugsbutikker er det lykkedes at indsamle en del møbler, således at lokalet kunne indvies d. 31.10.2015.

Strynø skole er øens samlingspunkt, og tanken er at tagetagen skal fungere som en åben brugerstyret beboercafe med en bred vifte af aktiviteter, såsom hygge, spil, møder, kreative sysler, læsekreds, udstillinger og meget mere. Aktivitetsniveauet på Strynø er særdeles højt, vi kommer virkelig hinanden ved.

Lokalet er således åbent alle ugens syv dage, men til en opstart er der lavet flg. plan for aktiviteter:

  • Mandag: HYGGE- OG SPILLEDAG.

    • Afsat til diverse hyggeaktiviteter.

  • Tirsdag: MØDEDAG.

    • Afsat til møder i foreninger, arbejdsgrupper m.m.

  • Onsdag: KREATIVE DAG.

    • Afsat til diverse former for kreative sysler.



  • Ugens øvrige dage har pt. ingen ”overskrifter”, vi afventer behovet.

  • Temaperioder med værksteder, udstillinger m.m. er også på tapetet.

Til styring af lokalet indkaldes der med jævne mellemrum til brugerrådsmøder, hvor alle strynboer, ung som gammel, er velkomne. Alle beslutninger vedr. lokalet træffes her.

 
"Små synger sammen"
Torsdag, 10 September 2015 21:51

Små synger sammen"Små synger sammen" er et DR initiativ med Oline som frontfigur.
Vi har de sidste par år deltaget på forskellig vis. I år var temaet venskab og vi valgte at synge sammen med skolebørnene. Det kunne kaldes "De små synger sammen med de Store".
Der kom en håndfuld veloplagte tilskuer, der sang med. Vi sang: "god morgen sol"; " Giraffen Gumle" og "Mariehønen Evigglad". Vi sluttede af med en fødselsdagssang til Gustav, der blev 10 år i dag.
(Pia Reuter)

 
Løbeevent 2015
Lørdag, 22 August 2015 18:22
For 5. år i træk trak Strynø Løbeevent 15. august folk til øen.
Dagen bød på godt løbevejr, depoterne var fyldte og godt placerede, samaritterne (som til hverdag er øens akutteam) var klar til udrykning, stierne langs vandet var nyslåede og Kabyssen havde stablet det sædvanelige afterparty på benene. 229 løbere var tilmeldt distancerne 7.7 km, 15,4 km & 23.1 km, samt et par håndfulde maratonløbere. Strynø Løbeevent indledes altid med 2 km børneløb i Strynø by, og også i år var denne distance populær.

Børneløb
2 km. børneløb er skudt i gang
Starten er gået for alle distancer bortset fra børneløb. Start og mål på Majtræspladsen
Selvom der i år ikke var et særligt juniorløb blev der alligevel plads til en junior på 7.7 km/mænd.


(Tekst Rie Aagaard, foto Ole Bandholm)

 
Så er vi er klar til Strynø Løbeevent 2015
Onsdag, 12 August 2015 21:58

Løbeevent 2015


(Foto: Paul Clay, tekst: Arne Ramhøj)

Så er de sidste instrukser til Strynø Løbeevent 2015 givet til de ca. 45 frivillige hjælpere, som atter har meldt sig for at give en hånd med, så det endnu en gang er muligt at få alle forsyningsboderne, skiltningen langs løberuterne sat op og bemandet. Og alt det administrative med tilmeldinger, resultater, omklædning og bespisning kræver også mange hjælpende hænder.

Der er i år ind til videre tilmeldt 229 deltagere, så der er stadig mulighed for at tilmelde sig distancerne 7,7 km, 15,4 km, 23,1 km samt en en fuld maraton distance på 42,2 km. Og så er der jo det populære børneløb på 2 km, hvor næsten alle børn kan følge med og bagefter få en flot deltagermedalje.
Klik her for at tilmelde dig Strynø Løbeevent 2015... (åbner i nyt vindue)

Hele løbeeventet starter med udlevering af numre og t-shirts kl. 9.00 og så fortsætter det fastlagte program og afslutter med et afterparty på Smakkecenteret med spisning for de tilmeldte kl. 18.00. Bagefter er der fest med musik for alle fra kl. 20.00 til midnat. Se det nærmere program her ...

Tilmelding til spisning foregår på listen hos købmanden.

 
Tilbageblik i billeder på forårets aktiviteter
Tirsdag, 26 Maj 2015 16:18
Hornfiskesæsonen er i fuld gang.
Hornfisk1 Hornfisk2

Der blev fanget godt med hornfisk, da børnene var med Torsten ude at fiske.
Asbjørn stå med et pænt resultat i fiskekassen og Valdemar har fundet en af de store, som han glad viser frem.

Æggekogning 2015
Æggekogning1

Æggekogning2

Årets æggekogning foregik igen i år i fint, men i lettere køligt vejr.

Der blev som sædvanligt gået og kørt i procession til Mølleengen, hvor trefoden med kogekarret blev sat op i vandkanten, og der blev tændt op med halm. Alle børnene havde på forhånd malet deres æg, som blev lagt i gryden til kogning.
Der blev leget en masse lege og sunget dertil. Det giver også varmen, når der blev taget en pause eller en kølig vind slår ind fra vest.

Rejsningen af Majtræet 2015
majtræ

Rejsningen af Majtræet startede samtidigt med regnen. Men det havde de fleste på forhånd taget højde for, så der var en del paraplyer i år. Årets tale blev holdt af Jens Thøsing, som trådte sine barnesko på Strynø og stadig har sin slægtsgård på Møllevejen.
lll

Så var der igen søsætning af alle de vinteroplagte fartøjer

søsætning1søsætning2

Alle de fartøjer, som overvintrede på land, blev igen sat i deres rette element i havnen. Nogle meget store som Helene, andre er af mere håndterbare størrelser.

(Tekst Arne Ramhøj, Foto Paul Clay)


 
Tilbageblik i billeder på vinterens aktiviteter
Lørdag, 21 Marts 2015 21:11
Tovtrækning til fastelavn

Læs i Strønyt og at se, hvem kattekongen og kattedronningen blev.
Se festelavnsdansen her på YouTube

Rosinante

Strynø kirke havde besøg af Rosinante dukketeater, og var et stort hit for øens børn.


Fællesspisning

Fællesspisningen den 28. februar. blev til en kæmpe brunch med masser af god mad.


Tegnekursus

Mange deltagere på tegnekurset i marts 2015.

Arne Gregersen, som tegnede billederne i de første udgaver af Strønyt, er underviser.

(Tekst og foto: Paul Clay)


 
Så bages der løs
Søndag, 18 Januar 2015 21:47
Bagekursus 2015 På en kold blæsende aften i januar mødetes vi 12 mand på Strynø Skole. Anledningen var NETOP Strynøs 'Bagekursus for Mænd'. Tre bageovne, tre slags gode øl og masser af bagelyst skabte en god stemning. Vi snakkede lidt teori til at begynde med, men fik hurtigt ærmerne smurt op og hænderne dybt begravet i dejen. Godt brød blev bagt.

Hjemme ventede forventningsfulde koner og børn på at mændene's  friske brød.  Den weekend stod i det gode brøds tegn og forhåbentlig vil der fremover dufte af friskbagt brød i mange Strynø hjem.

(af John Sørensen)
Bagekursus 2015


 
Kloakeringen af Strynø i fuld gang.
Mandag, 15 December 2014 21:24

Følg med i : Seneste nye om kloakering og rensningsanlæg

Kloakering

Kloakering

FØR (opgravningen af Møllevejen) EFTER (Møllevejen / Kirkevej)

Der er nok ingen på Strynø, som ikke på en eller anden måde har mærket, at kloakarbejdet er i fuld gang. Hele strækningen mellem Mejeriet og Kirkevej ud for smeden har været gravet op og er nu efterladt i en imponerende stand, som ingen sikkert husker at have set før.
Fire stykker af Ringgade og den halve Skippergade samt et lille stykke af Mellemgade har også været gravet op, og den resterende asfalt nåede endda at blive fjernet, lige inden asfaltmaskinen brød sammen.
Men den slags sker jo, og når dette læses, er maskinen sikkert tilbage og i fuld gang med at asfaltere de resterende stræk.

Uden uheld - endda forudsete - sker det dog ikke, for det kan være meget svært at vide, hvad der ligger under Strynøs veje lige nøjagtigt hvor. Telefoner har været afbrudt, men heldigvis kan Alfs flinke folk lappe stikledninger midlertidigt, hvorimod andre desværre må vente på TDC.

Sonny har også i en kortvarig periode været nødsaget til at sende kunder rundt i butikken med en lommelygte og regne sammen på gammeldags maner med papir, blyant og lommeregner.

Men alt i alt, så kunne tingene nok ikke gøres bedre, selv om der gøres de bedste forsøg.

Strynøs hjemmeside har lavet en aftale med Dorte om i samarbejde at lave en uddybende artikel om planer og arbejdet med kloakeringen og rensningsværket.

(Tekst og foto Arne og Paul)

 
Indvielsen af Strynø Skole og Kulturhus
Fredag, 21 November 2014 22:02

SkoleindvielseSkoleindvielse
Fredag den 21. november oprandt endelig den store dag, hvor Strynø Skole og Kulturhus kunne indvies officielt. Skolens elever havde nemlig testet bygningen og dens faciliteter af et stykke tid i forvejen. Strønyt og Strynø Lokalhistoriske Arkiv havde også forinden fået deres møbler bragt på plads, men endnu ikke fået indrettet sig til dagligdagen.

Der blev allerede ved indgangen udleveret sange og balloner med et påhæftet budskab til de fremmødte. Og efter at Kjeld fra beboerforeningen og borgmesteren havde holdt sine taler, blev snoren klippet af borgmesteren og alle ballonerne blev sendt op i en helt stille luft, så de steg højere og højere op over vores hoveder før de begyndte at drive ud i verdenen med budskaberne.

Men dette var kun det første røde bånd, det næste på indgangsdøren blev klippet af Torben Bürgel Nielsen og Marianne Dam Larsen, som var drivkraften bag renoveringsprojektets tilblivelse og projektering. Desværre har vi dem ikke boende mere på øen, så det var et kært gensyn for mange at se dem og deres familier igen.


Skoleindvielse Da sidste bånd var klippet over, blev alle meget betaget af det syn, som mødte dem, for et meget langt bord i midten af salen var stoppet til randen af fløde- og andre lagkager iblandet bugnende fade med smurte boller og småkager. Der kunne knap nok stilles en tallerken på kanten af bordet, så meget havde øens flittige kagebagere fået fremstillet. Til at skylle efter med var der kaffe, te, sodavand og øl. Arkitekten holdt tale i salen og Strynø Cabaretten sang for til fællessange, der selvfølgelig handlede om ølivet og Livstræet.

Der var åbnet for samtlige etager og rum, så alle kunne se det fine gamle håndværk, som var gennemført helt ned til sidste kærvskrue. En nyhed var liftene, som nu kan bringe gods og handicappede helt op til loftsetagen, dog med en omstigning på første sal.

Dagen blev afsluttet med fællesspisning af chili con carne, som var valgt til ære for Torben "smakke", som for snart mange år siden startede fællesspisningerne med denne ret.


Redaktionen ønsker hermed Strynø tillykke med den nyrenoverede skole og kulturhus.



Skoleindvielse

Skolens elever synger for gæsterne


Skoleindvielse

Det mange mange meter lange kagebord

(Tekst og foto Arne Ramhøj samt Rie Aagaard)

 
Strynø skole vækker interesse ...
Tirsdag, 14 Oktober 2014 20:37
Helikopter

Filmselskabet Zentropa besøgte tirsdag eftermiddag den nyrenoverede Strynø Skole. Jagten på den perfekte location havde bragt de tre Zentropafolk hertil og de ankom i helikopter som landede på marken lige vest for skolen. Om Strynø Skole - som Yrsa - skal være filmstjerne er dog endnu ikke afklaret
(Foto og tekst Rie Aagaard)

 
Strynø Cabaret 2014: ”en ren fornøjelse”
Mandag, 11 August 2014 15:12

I år er det 5. gang en gruppe teaterglade Strynboer spiller kabaret på Smakkecentret.

Ligesom i 2011 og 2012, kan også dette års forestilling kaldes ”en slags cafeteater”. Publikum sidder ved små 4-mandsborde, og aktørerne bruger både scenen og gulvet i Smakkecentrets udstilling. Rummet bruges som det er – kun med få, meget enkle kulisser, lyd- og lyseffekter.

Der er 12 medvirkende i forestillingen, og teksterne er skrevet af deltagerne selv. Hvem deltagerne er, skal være en hemmelighed indtil videre, men der er mange gengangere fra tidligere års kabareter – og også nogle helt nye navne.

Vibeke Sybrandt, der kommer fra Revybyen Hjørring, har mange års erfaring med revy og kabaret. Hun siger: ”Det er en god ide, at have et tema at arbejde ud fra. I år er vort tema noget med rengøring, oprydning, affaldsfordeling osv. Vi blev faktisk inspireret til dette tema, allerede for to år siden, da vi gik i salen og gjorde rent efter 2012-kabareten.

I år kalder vi så kabareten: ”En Ren Fornøjelse” – og det håber vi den bliver. ”

De medvirkende arbejder i øjeblikket hårdt med at lære tekster og sange udenad og fra den 22. august rykker holdet ind på Smakkecentret, hvor der bliver prøver hver dag i ugen frem til premieren fredag den 29. august kl.19.30. Forestillingen varer ca en time, så evt. udenøs gæster vil kunne nå hjem igen med Strynø færgen, der om fredagen netop har to aftenafgange til Rudkøbing, nemlig kl 20.45 og 21.55.

Lørdag den 30. august spilles der en familieforestilling for børn og deres forældre kl 16.00 og om aftenen er der endnu en forestilling for voksne med start kl 20.00.

Billetter købes hos Let-køb på Strynø indtil der er udsolgt.

Indtil videre er det en hemmelighed, hvem der medvirker i årets Strynø Cabaret – men her ses et udsnit af det 12-mand store rengøringshold, som giver den gas på Smakkecentret den 29. og 30 august i år. (Foto: Benny Vedel)

For yderligere information venligst kontakt:

Vibeke Sybrandt, instruktør, mobil 2067 8627,

Strynø Brovej 6, 5900 Rudkøbing.

 
Forårsaktiviteterne er i fuld gang
Torsdag, 08 Maj 2014 11:26

Så er forårets gøremål i fuld gang. Lammene er på vej, og mange skal have en ekstra tår at drikke. På billedet er det Sofie, som hjælper Ella med sit flaskelam Simon.

Optimist







Der er også kommet gang i træningen til optimistsejlads. Her træner Torsten og Anders børnene i at placere sig ved vendinger og vindretning ved hjælp af en jolle på trailer, som instruktørerne kører rundt med. Træningen foregår i foråret hver tirsdag klokken 17.00, men selvfølgelig kom bådene også i vandet, så de kunne sejle i deres rette element. Ved første gang var der et godt fremmøde, hvilket tegner til en god sejlsæson for optimistjolllerne, som i flere år har længtes efter at komme på vandet.
(Foto Paul Clay /AR)

 
Skolen i vinterhi (læs om renoveringen)
Søndag, 02 Februar 2014 12:21

(foto PC)

Strynø Skole & Kulturhus – renovering 2014.

Som det nok er de fleste med gang på Strynø bekendt, så er skolebygningen under renovering. Strynø Skole er en krumtap i livet på Strynø, idet bygningen, udover at være skole, danner rammen om en lang række aktiviteter herunder Lokalhistorisk Arkiv, foreningsliv, filmaftener og fællespisninger.

Projektforslaget blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen tilbage i 2011. Bygningen er fredet og renoveringen omfatter da også dels nænsom istandsættelse dels genopretning af bærende bevaringsværdier. Udvendigt bevarer bygningen således sit udseende. Der lægges nye sorte glaserede tegl, vinduer og døre renoveres og murene får nye fuger. På halvvalmen i gavlenderne reetableres kviste som for nuværende er sløjfede. Der lægges fliser langs bygningens nordside og over til sidebygningen. Ved den østlige hoveddør anlægges en slidske til kørestolsbrug.

I stueplan støbes nye gulve med gulvvarme i de nordlige rum, og der lægges fliser lig dem der lå. De to toiletter ved skolestuen bliver til et stort handicaptoilet. Elevator til 1. sal etableres hvor den midterste trappeopgang er nu. Gamle bænke og knagerækker sættes op igen. Køkkenet får nye elementer, sanitet og hvidvarer.

På 1. sal etableres to nye toiletter, to køkkener og elevator til loftsetage. Den nuværende skolestue bevares, brændeovn og skabe i det ditto. Lokalhistorisk arkiv, Strønyts redaktion og SFO/klub deler de øvrige rum.

På loftet, som i dag indeholder to mindre loftkamre, etableres ét stort rum. Bærende stolper, skorstene, elevatoren samt et mindre depotrum er eneste forhindringer på etagen. Hvad salen skal anvendes til er uafklaret.

Sidebygningen får nye tegl. I nordenden etableres et delvist aflukket cykelskur. De to midterste rum slås sammen til et stort sløjdlokale, mens rummene i sydenden fortsætter som fyrrum, depot og skralderum.

Legepladsen er i skrivende stund uafklaret.

Renoveringen er planlagt færdig ultimo juni 2014.   ... klik for flere billeder

Jan. 2014/RLAA

 
Skolen i vinterhi
Fredag, 24 Januar 2014 16:27

(foto PC)

Strynø Skole & Kulturhus – renovering 2014.

Som det nok er de fleste med gang på Strynø bekendt, så er skolebygningen under renovering. Strynø Skole er en krumtap i livet på Strynø, idet bygningen, udover at være skole, danner rammen om en lang række aktiviteter herunder Lokalhistorisk Arkiv, foreningsliv, filmaftener og fællespisninger.

Projektforslaget blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen tilbage i 2011. Bygningen er fredet og renoveringen omfatter da også dels nænsom istandsættelse dels genopretning af bærende bevaringsværdier. Udvendigt bevarer bygningen således sit udseende. Der lægges nye sorte glaserede tegl, vinduer og døre renoveres og murene får nye fuger. På halvvalmen i gavlenderne reetableres kviste som for nuværende er sløjfede. Der lægges fliser langs bygningens nordside og over til sidebygningen. Ved den østlige hoveddør anlægges en slidske til kørestolsbrug.

I stueplan støbes nye gulve med gulvvarme i de nordlige rum, og der lægges fliser lig dem der lå. De to toiletter ved skolestuen bliver til et stort handicaptoilet. Elevator til 1. sal etableres hvor den midterste trappeopgang er nu. Gamle bænke og knagerækker sættes op igen. Køkkenet får nye elementer, sanitet og hvidvarer.

På 1. sal etableres to nye toiletter, to køkkener og elevator til loftsetage. Den nuværende skolestue bevares, brændeovn og skabe i det ditto. Lokalhistorisk arkiv, Strønyts redaktion og SFO/klub deler de øvrige rum.

På loftet, som i dag indeholder to mindre loftkamre, etableres ét stort rum. Bærende stolper, skorstene, elevatoren samt et mindre depotrum er eneste forhindringer på etagen. Hvad salen skal anvendes til er uafklaret.

Sidebygningen får nye tegl. I nordenden etableres et delvist aflukket cykelskur. De to midterste rum slås sammen til et stort sløjdlokale, mens rummene i sydenden fortsætter som fyrrum, depot og skralderum.

Legepladsen er i skrivende stund uafklaret.

Renoveringen er planlagt færdig ultimo juni 2014.

Jan. 2014/RLAA

 
Hjem igen fra sommerlejren
Mandag, 25 November 2013 23:28

Bredholm 2013
foto: PC (Yrsa og får) og Torben Bürgel Nielsen ("Fårehunden")

Så fik sommerferien også en slutning for fårene på Bredholm og Strynø Kalv. De blev på efterårets nok sidste lune og solrige dag og med næsten ingen vind hentet hjem af Yrsa. Først fra Bredholm, hvor Gorm og "fårehunden" fik en skadet passager med på skødet. Nutidens fårehunde styres forøvrigt ikke ikke med en fløjte, men med en mobiltelefon.
Da vi kom tæt på Bredholm, bemærkede vi, at en havørn sat sig på skiltet som en anden modtagelseskomite, den foretrak dog kort efter at kredse hen over øen i stedet. Da første flok var fragtet med Yrsa og sat af på Strynø, gik turen til Strynø Kalv, hvor der var så mange får, at de måtte sejles over i to omgange.

 
Årets "Den Store Rejse"
Mandag, 21 Oktober 2013 17:16

Den Store Rejse 2013

(Ludvig med sin egen hjemmelavede pesto, tabenade og kager, foto PC)

Årets Store Rejse blev endnu en gang en succes. Det gamle pakhus i Rudkøbing var, da det stod på sit højeste, næsten ikke til at komme igennem for interesserede kunder. Jeg tror alle fik afsat de fleste af deres varer, som bestod af alt fra hjemmelavet syltetøj, pesto, forskellig saft, kager hjemmestrik og anden kunstfærdig husflid.
Æblepressen var i fuld gang uden for, hvor der kunne købes friskpresset most af lokale Strynø æbler.
Bosætningsgruppen havde som de øvrige år teltet oppe, og der blev udleveret og afleveret mindst 120 spørgeskemaer om forholdene på Strynø. Denne gang var spørgsmålene udformet af vores 5.55-hold (opkaldt efter færgeafgangen) og udformet som en tipskupon.
Vinderne af spørgekonkurrencen kan se frem til gavekort fra Strynø Kro, Det Gl. Mejeri og Pers Cykeludlejning, som vi endnu en gang siger tak til for at støtte øen og dens bosætning.

For nogen syntes dagen dog at starte meget dramatisk med helikopter og redningfartøjer, men heldigvis var det bare en øvelse.

Selvom det var koldt og lidt blæsende, så havde det ikke betydning for besøget, der kom ikke kun mange lokale Langelændere men også efterårsferiens feriegæster havde fundet vej.

 
Helene og Æbleræset 2013
Mandag, 21 Oktober 2013 15:34

Æbleræs 2013

(Helene forrest til højre på billedet)

Strynøs Helene vandt årets Æbleræs. Med en godt timet startposition og med godt sømandsskab kom Helene hurtigt fra start, og da de øvrige fartøjer sloges om vinden, så lagde Helene dem inden længe bag sig.

Alle deltagere samles i Rudkøbing og sejler herfra til Troense, hvor æblerne lastes på de gamle sejlskibe, hvormed de fragtes til Svendborg, for at blive solgt direkte fra den gamle træskibsbro. Ganske som i "gamle" dage.

Selve traditionen med sejlsds af frugt er velkendt før broernes og motorskibenes tid. Da både klima og jordbund har gjort småøerne og de større sydfynske øer velegnet til frugtdyrkning, så skulle årets høst fragtes til storbyerne for at blive solgt. Det samme galt for øerne i smålandshavet, som ofte sejlede til København. De skibe, som sejlede med frugten, blev traditionelt kaldt pæreskuder, og for en pæreskudeejer var det en fin titel set i forhold til de mindre fartøjesejere, men for større skibe blev det oftest regnet som et nedsættende udtryk. Muligvis skyldtes det også, at frugten oftest blev solgt direkte fra skuden som på en anden markedsplads, hvilket ikke havde så høj en status. Men uden disse fragter, kunne frugten ikke komme frem til forbrugerne.

Maritimt Center i Svendborg arrangerer derfor et årligt Æbleræs, både for at holde traditionerne vedlige, men også for at de gamle sejlskibe kan få luft i sejlene og vise sig i en større flok, ganske som i deres velmagtdage.
Læs mere om Æbleræset hos Maritimt Center. (åbner i nyt vindue)

Selvom det ikke er Nobelprisen, det drejer sig om, så synes vi alligevel, at Strynøs eneste deltager (selvfølgelig også) viste, at vi bare mestrer det gamle håndværk.


Et stort tillykke til Helenes besætning.

 
Nyt fra købmandsforeningen
Onsdag, 22 Maj 2013 15:24
Strynø Købmandsforening har som I alle ved overtaget bygningen pr. 15. marts.
Vi har siden lavet ny forpagtningsaftale med Sonny og Tanja, og sat dem ned til under det halve i husleje.
Vi har fået tilladelse til at sætte solceller op på købmands-taget, og har desuden skaffet 250.000 kr. fra fonde, så vi kan købe solcellerne.
Lige nu venter vi på sagsbehandlingen hos fondene, så vi kan komme igang med at montere solcellerne.
Som det nyeste har vi netop sammen med Sonny/Tanja udskiftet 2 gamle frysere i butikken, til nye energibesparende frysere.
Vi sælger stadig andelsbeviser, og når vi har 35.000 kr., køber vi en luft-luft varmepumpe til opvarmning af butikken.
Vi planlægger en ½ arbejdsdag, hvor vi samles 10 personer, og lige rydder op og pynter lidt på butikkens facade inden turistsæsonen,- mere herom senere.
Med venlig hilsen
Strynø Købmandsforening
Knud, Asta, Torben.
 
Endnu en smakke ser dagens lys
Onsdag, 20 Februar 2013 19:42
SmakkejolleVed påsketid sidste år blev stævnene rejst til dét, der skulle blive Smakkecentrets nye, store to-smakke. Det var takket være bidrag fra Fødevareministeriet, Sydfynske Fonden og Fionia Fonden at Øhavets Smakkecenter kunne kaste sig ud i projektet.
Under hele byggeriet, som nu er tilendebragt, har en flok elever fra Kassebølle Friskole fulgt nøje med og selv deltaget i arbejdet. Men derudover har et utal af besøgende i sommerens løb haft lejlighed til at se, hvordan man byggede både, før det var noget, der blev "rørt op i en spand" (som man hånende siger om glasfiber-både) De mange besøgende har fået svar på stort og småt, der havde med både og bådbygning at gøre, og mange er gået der fra en oplevelse rigere. Det har nemlig været en del af ideen med projektet, at så mange som muligt skulle få indblik i et håndværk og en kultur som er ved at forsvinde.

I dag står jollen færdigbygget og venter på forårets komme, så den kan blive "smurt" og komme ud i sit rette element. Fredag den 17. maj skal den døbes og søsættes.
Foto: Ib Nielsen

 
Strynø Købmansforening er nu virkelighed
Tirsdag, 01 Januar 2013 03:09

På mødet den 20. januar blev vedtægterne for den nye købmandsforening vedtaget. De tidligere udsendte vedtægter blev efter en gennemgang justeret og tilpasset de fremmødtes ønsker.
Der var på forhånd indhentet forslag til bestyrelse, suppleant og revisor, og da ingen andre ønskede at stille op, blev de på traditionel maner valgt med en en klapsalve.

Den valgte bestyrelse består af : Asta Lundsgaard, Knud Nielsen og Torben Bürgel Nielsen,
suppleant: Lisbeth Agerbo Jørgensen
Revisor: Thor Krarup med Anders Gormsen som suppleant.

Referat af mødet er nu renskrevet og kan læses her...
De af forsamlingen vedtagne og nu gældende vedtægter kan læses/downloades her....

Indbetalig af andele: Regnr..: 0860   Kontonr.: 3531172034 (Spærret konto i Svendborg Sparekasse)

Redaktionen

 


Strynø © 2008 - Webudvikling og CMS Wied Webdesign