Facebook

Strynø er også på Facebook,
hvor du kan følge dagligdagen,
se billeder og læse meget mere.

Følg os også på Facebook ikon
(Nyt vindue)

ibbaadebyg2012_pc.jpg

Alarmberedskab

Ring 112
ved brand, sygdom eller ulykke
link til mere info

Hjem Aktivitetskalender Detaljer - Foredrag på Mejeriet: "Dit indre liv med billioner af bakterier"

Email Udskriv

Aktivitetskalender

Arrangementoplysninger 

Arrangement:
Foredrag på Mejeriet: "Dit indre liv med billioner af bakterier"
Dato:
23.10.2018 19.00
Hvor:
Spisestedet Mejeriet -
Kategori:
Foredrag

Beskrivelse

Forelæser: professor i genomforskning Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet

Mennesket er en superorganisme der består af ligeså mange bakterie- som menneskeceller. Hør hvordan de sundhedsfremmende bakteriearter former dig som menneske, styrer din modstandskraft og dit stofskifte. Og hvordan du får det bedste frem i dine bakterier.

Mennesket er en superorganisme som rummer ligeså mange bakterieceller som menneskeceller. Hvert menneske har sin egen helt personlige sammensætning af bakterier på og i kroppen. Langt de fleste af vores bakterier findes i tarmen.

Skønsmæssigt har et vokset menneske omkring 50.000.000.000.000 bakterier fordelt på flere hundrede forskellige bakteriearter.
Indtil for få år siden var tarmbakteriernes univers et lukket og mørkt univers for forskerne fordi kun relativt få arter af tarmbakterier er lette at dyrke i laboratoriet, i fx petriskåle, da denne type bakterier ikke tåler atmosfærens ilt og fordi de kun vil vokse i fælleskab med mange andre bakteriearter.
Men på det seneste er der blevet kastet lys ind i tarmens mørke fordi forskere verden over har taget DNA-teknikker og avanceret matematik i brug. Det har givet os ny viden om tarmens mylder af mikrober. Hvem de er? Og hvad laver de inden i os og med os? Det viser sig at de fleste er gavnlige og sundhedsfremmende. De omdanner madrester til energi for os. De producerer K-vitamin og nogle B-vitaminer.

Bakterierne spiller en afgørende rolle for vores modstandskraft mod infektioner. Og de regulerer dannelsen af flere hormoner og signalstoffer. Forsøg på dyr viser at nogle af bakteriernes signalstoffer påvirker hjernen. Også virkningen af forskellige former for medicin er afhængig af hvilke bakterier vi har i vores tarme.

I forelæsningen diskuteres hvorledes ubalancer i tarmbakterier er knyttet sammen med en række kroniske sygdomme. Der vil blive lagt vægt på, hvad vi selv kan gøre for at have tarme i topform med en overvægt af helbredsstabiliserende tarmmikrober.
__________________________

Uddannelses- og Forskningsministeriet hædrede i 2018 professor Oluf Borbye Pedersen med Forskningskommunikationsprisen 2018 for hans særlige indsats med at kommunikere sin forskning til offentligheden – se video.

Se opskriften på professor Oluf Borbye Pedersens grønne energigrød som booster tarmsundheden.

Hvert menneske har sin egen helt personlige sammensætning af bakterier på og i kroppen. (Klik for større billede)

Oluf Borbye Pedersen er dr.med. og professor i genomforskning ved Københavns Universitet. Han har siden 2010 været forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet. Han er at finde i det internationale førerfelt der udforsker genetiske og miljømæssige årsager til livsstilssygdomme og er blandt pionererne der belyser tarmbakteriernes rolle for sundhed og sygdomsrisiko. Oluf Borbye Pedersen har modtaget en række priser – både for sin forskning og for formidling af forskningsfeltet – senest Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris 2018. (Klik for større billede)

Langt de fleste tarmbakteriearter er vanskelige at dyrke i laboratoriet. Derfor anvender forskere DNA-metoder til at finde ud af hvem de er og hvad de laver. (Klik for større billede)

I menneskets tarm findes omkring 50.000.000.000.000 bakterier der fordeler sig på flere hundrede forskellige bakteriearter. De udgør verdens største kemifabrik. De danner nemlig mange stoffer der påvirker vores helbred.

Dine tarmbakterier er med til at regulere din modstandskraft, dit stofskifte og sandsynligvis dit humør.

.

Sted

Hvor?:
Spisestedet Mejeriet   -   Hjemmeside

Strynø © 2008 - Webudvikling og CMS Wied Webdesign