Af Knud Nielsen, tidligere provst og sognepræst ved Strynø kirke.

1518
Strynø hørte til Rudkøbing sogn indtil 1518, hvor den daværende ejer af Fårevejle, som den gang havde Strynø i len, byggede et kapel, som betjentes dels fra Rudkøbing, dels fra Bjerreby.
Det blev bygget - efter sigende, fordi et dåbsfølge på vej til Rudkøbing var druknet (muligvis en vandrehistorie).

1589:
Strynøs første kirke blev bygget, og øen fik egen præst.(Peder Christiernsen)

1867:
I 1860erne var biskop Engelstoft på visitats, og han noterede: "Strynø kirke er uden tvivl Danmarks slettest holdte kirke. Den dømmes til nedrivning." Det blev lensbaron Otto Ditlev Rosenørn Lehn fra Hvidkilde, der kom til at nedrive den gamle kirke og opføre den nye i 1867. Kirken blev selvejende, dvs. overtaget af menighedsrådet i 1913.
Nederste halvdel af tårnet stammer fra den gamle kirke.

Arkitekterne er Ove Petersen (sammen med Vilhelm Dahlerup.)

Ove Petersen var bl.a. også arkitekt ved opførelsen af Det kgl. Teater i København (og Borgerforeningen i Svendborg).
Vilhelm Dahlerup var bl.a. arkitekt ved opførelsen af Hotel d'Angleterre i København.

Altertavlen ("Jesu forklarelse på bjerget") er malet af Carl Rasmussen, Marstal.

Døbefonten er fra 1936 (Nexøsandsten) og tilvejebragt ved indsamling fra Strynø Klub.

Kirkeskibene:
"Strynø", kopi af Kinafareren "Dannebrog". (Claus Rubæk Hansen).
"Trefoldigheden" stod oprindelig i glasmontre på Hvidkilde. Bygget til at skulle sejle. Oprindeligt forsynet med ballast og sejl. Fra ca 1760.
"Nielsens Minde". Brødrene Nielsen, som havde den stående i en bæverding i Nyhavn, indtil de flyttede til Strynø (Dommervænget eller Tarmen).

1753:
Dette årstal på tårnet har ikke noget med kirken at gøre, men hentyder til, at grevskabet Tranekær i 1753 købte Strynø af byfoged Ole Borch Lund, Rudkøbing.

Øvrige årstal:
1740: ejedes hele Strynø af Rudkøbings rigeste borger toldinspektør, købmand (og storsmugler) Ole Borch Lund.
1753: købte grevskabet Tranekær Strynø
1795: Grevskabet bekostede restaurering af den gamle kirke
1913: Overgik kirken til selveje

Prædikestolen:
Renaissanceprædikestol fra ca 1600. Også brugt i den gamle kirke.

”Koøjerne” i muren var til udluftning søndag morgen inden gudstjenesten om vinteren, når der natten over havde været fyret med kul i kirkerummets to kakkelovne.