|
Strynø ligger i det Sydfynske Øhav med færgeforbindelse til Langelands hovedstad, Rudkøbing. Strynø har både daginstitution, skole, købmand, kirke, erhverv og et hav af foreninger. Her bor vidt forskellige mennesker, som sammen udgør et aktivt fællesskab. Har du lyst til at vide mere om Strynø kan du surfe på vores hjemmeside, og er det slet ikke nok så tag en tur med MF Strynø. Det tager kun 29 minutter. Måske bliver du også hængende...?
Husk! Strynø er igen en selvstændig postadresse med postnummeret 5943 Strynø.
 |
Et stort tillykke til Stine og Mads, som 15. oktober har fået en søn til og samtidigt har bidraget Strynø med endnu en ny strynbo. |
 |
|
|
Der er noget i gære på Strynø… |
|
(Vi har fået lov at bringe følgende artikel fra Ø-postens septembernummer)
Der er en bevægelse i gang på Strynø. Inden for et halvt år er ikke mindre end fire børnefamilier kommet til øen. To har endog flere børn på vej. Vores veje hertil er meget forskelligartede og nogle temmelig krogede, men grunden til, at Strynø er gået os i blodet, er den samme: Det handler om liv - liv fremfor arbejdsliv - men det handler især om børneliv.
Fælles for alle os voksne i de fire familier er beslutningen om, at livet er vigtigere end arbejdet. Arbejdet indretter man efter, at man bor på en ø. Man finder måder at organisere det på ved at arbejde nogle dage hjemmefra, være på nedsat tid eller arbejde som freelancer. Følelsen af at døgnet var for kort på den anden side af vandet, hvad enten det var i København eller Odense, har vi til fælles. Her på øen er tiden en anden. Der er ikke langt til købmanden, hvor der i øvrigt sjældent er mere end to i køen, ikke langt til børnehaven eller skolen og børnene kan fra en tidlig alder selv finde hen til deres legekammerater. Det giver os voksne luft i hverdagen. Luft til at nyde livet, til at deltage i lokalsamfundet eller til at forfølge gamle drømme.
Nyligt afdøde Tage Voss skrev i 1954 en bog med titlen ”Status paa skæret”. Den handler om livet på en småø i Danmark og om kontrasten til livet andre steder. Sin alder til trods er bogen på forunderlig vis stadig aktuel for os, som er på jagt efter et andet liv for os selv og vores børn i dag.
”I den store verden er der ingen plads til børn. Vore byer bygges og vore boliger indrettes som om befolkningen alene bestod af voxne.[…]Her og der kan maaske findes tre triste gynger og en sur sandkasse.[…] Ethvert initiativ ud over dette er paa forhaand hjemfalden til dom og rettergang via nidkære mødre og kasketklædt opsynsmand”, skriver han. Ø-børnene derimod: ”De bygger huler og hytter, de rejser hjemmelavede telte, de laver reder i høje træer…”
Det lyder for godt til at være sandt, men det er lidt den samme stemning, man møder på Strynø, allerede fra man kommer her første gang. Aktivitet. Flokke af børn der suser rundt på cykler og løbehjul, som tager ned til havnen og bader og fisker krabber, som finder en ruin af en gammel lade og bygger et hemmeligt klubhus. Børn der med tryghed løber ind og ud hos hinanden og lige så gerne smører en fiskefrikadellemad i kammeratens køkken som i sit eget. Det er på mange måder som at træde ind i en bog af Astrid Lindgren.
Som øbo bliver man tit spurgt, om ikke færgen er en daglig ærgrelse. Og jo, den kan da godt være en hurdle, men den bremser også farten i hverdagslivet og i et børneperspektiv betyder den faktisk frihed. Den gør verden lille, overskuelig og tryg og det gør os forældre mindre ængstelige. Men tilstedeværelsen af andre børn at udforske denne verden med, spiller selvfølgelig en helt afgørende rolle. Var der for få børn, ville de måske føle sig spærret inde. Som det er på Strynø i dag, føles det dog snarere som, at færgen spærrer farerne ude og giver børnene et dejligt stort spillerum.
Skrevet af Stine Østengaard, med gode input fra Simon, Mads og Stine, Inuk og Moritz samt Marie og Tue, Strynø
(Foto: Lise Thilleman Sørensen, Sammenslutningen af danske småøer)
(retur til oversigt)
|
|
|
Skiftedag og en nabohjælp, der vil noget |
 |
 |
|
Inden for det seneste halve til hele år har vi haft en hel del interne flytninger inden for Strynø, hvor øens sammenhold og fælleshjælp har vist sig til fulde, når det drejer sig om hjælp til alt slæbet. En fællesmail er nok til, at der i gennemsnit dukker en snes strynboer op for at give et nap med. Rekorden blev nok sat, da Simon og Stines familie kom til Strynø med to flyttebiler, som vi tømte og fik alt inventaret båret ind på kun 20 minutter.
Lokalt klares flytninger ved hjælp af trailere, og så er der mindst fire blandt alle de frivillige, der kommer i bil med trailer. På Strynø er afstandene ikke de store, tilgengæld er vores veje så smalle, at det visse steder er vigtigt ikke at møde modgående trafik med trailere, for der kan her være en lang snæver vej at bakke tilbage med en trailer. Takket være mobiltelefoner, blev den slags logistik dog hurtigt sat i system.
Ved større projekter, som klargøringen af købmandsbutikken sidste år, var der mødt ekstra mange op, og ofte med større børn, som også giver en hjælpende hånd med. Det samme gjaldt, da Paul flyttede fra øens nok mindste bolig over Majtræspladsen til nok det største hus i byen, som samtidigt skulle sættes i stand til indflytning.
En af de nok allerstørste former for hjælp til fællesskabet er helt sikkert ydet af alle de frivillige strynboer, som hele sommeren har holdt gang i Smakkecenterets cafe, teltplads og shelter samt udlejning af kajakker m.v. Ud over cafepasserne har mange også været i køkkenet og bage kager til cafeen, så gæsterne altid kunne bydes på noget lækkert til kaffen.
|
 |
 |
|
(Tekst: Arne Ramhøj, Foto: Margaret Tønder Hansen og Paul Clay)
(retur til oversigt)
|
|
|
I al slags vejr på elværket |
 |
__Det er med årene blevet en tradition, at Søren elværk og Helle inviterer til åben koncert i haven med gruppen "I al slags vejr". De sidste to år var vejret så absolut ikke det bedste til koncert under åben himmel, så i år havde musikerne - på trods af gruppens navn, installeret sig inde i elværksbygningen. Det blæste alligevel for meget til at holde styr på højttalere og noder.
__Salen på elværket kunne slet ikke rumme alle de tilstrømmende tilskuere, så halvdelen benyttede sig af det gode lune tørvejr og havde sat sig udenfor.
__"I al slags vejr" svingede som altid godt, og de var i år suppleret med tværfløjte, som gav det hele løft á la Ian Anderson. Musik og tekster var hovedsagelig skrevet af gruppen selv.
Alle de tilstedeværende fik sig en skøn musikalsk oplevelse i de næsten to timer, koncerten varede. |
|
(Tekst og foto: Arne Ramhøj)
(retur til oversigt)
|
|
|
|
|
